Forside
>
Opgaver
> Det store "Ta selv bord"
Mit Vadehav - For skoler
Mit Vadehav - For børnehaver
Opgaver
Introopgaver
Det store "Ta selv bord"
Tidevand og landskab
Menneskets liv - før
Menneskets liv - nu og frem
Billeder
Puslespil
Ordbogen
Litteratur og link
Besøgssteder
Kontakt
Ophavsret
Se film
Bruger:
Password:
Glemt Password
Det store "Ta selv bord"
Se film - Det store ta' selv bord:
Se filmen ”Det store ta’ selv bord”. En introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for både bunddyr, fugle, fisk og sæler. Millioner af fugle trækker gennem Vadehavet hvert år, for at fede sig op på Vadehavets mange bunddyr og planter. I filmen møder du en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.
Se filmen Vadehavets natur:
Se filmen ”Vadehavets natur”, som kan lånes på bl.a. undervisningscentrene. Filmen fortæller om dyrelivet på og i vaderne og om evnen til at tilpasse sig tidevandets skiftende livsbetingelser. Under en storm følger vi elementernes rasen og oplever konsekvenserne af den forhøjede vandstand.
Sno dig:
Sno dig er et taktilt materiale til indlæring eller repetition af navnestof. Vi har lavet en lettere udgave med Vadehavets dyreliv og en sværere med arterne hver for sig.
Quiz og Byt om Vadehavets dyr:
I Quiz og Byt om Vadehavets dyr bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden. Med små kort lærer eller repeter navnestof på Vadehavets dyr efter en særlig struktur. Der er lavet en lettere udgave og en sværere udgave.
Jeopardy: Vadehavets dyreliv:
Eleverne udarbejder et spil jeopardy med kategorier indenfor Vadehavets dyreliv. I grupper søges viden og formuleres svar til de enkelte kategorier. Spørgsmålene stilles, når spillet spilles.
Fødekæder i Vadehavet:
Eleverne ser på en illustration af fødekæder fra Vadehavsområdet. De undrer sig og dette bruges til en gennemgang eller klassesamtale.
Hvem æder hvem - Fødekæder i Vadehavet:
Snak om, hvem der æder hvem i Vadehavet og hvad en fødekæde er? I kan bruge arket Fødekæder i Vadehavet, som udgangspunkt. Leg fødekædelegen og lav en flot fødekædeuro i børnehaven eller klassen.
Fødekæde stratego:
Eleverne lærer på egen krop, hvordan fødekæder kan hænge sammen og hvordan en katastrofe kan ændre den ellers så organiserede og systematiske verden vi lever i.
Mikroalger - Bund og vand:
Den mikroskopiske planteproduktion er en meget vigtig del af Vadehavet som led i at Vadehavet er et vigtigt fødeområde for mange dyrearter.
Hvor mange:
Gå videnskabeligt til værks og bestem antallet af dyr på jeres lokale vadeflade. Der er meget mere liv end I tror.
Så mange:
Vadehavet er rigt på dyreliv, men det er svært at få øje på. Dyrelivet i vadefladen synliggøres og der arbejdes med hvor mange mange egentlig er.
Kvadratmeteren:
Gennem en øvelse hjemme i klassen, paralleliseres hverdagen med Vadehavets dyreliv og visualiseres ved hjælp af matematiske begreber.
Lær om sandorm og børsteorm:
Har du været på vaden kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave vil børnene få kendskab til sandormen og børsteormen. Der er opgaver til både arbejde hjemme i børnehaven/på skolen og ude på vaden. Der er faktaark og fortællebog er lige til at printe.
Grav sandorm og børsteorm:
Den ellers golde vadeflade er fuld af liv og to af beboerne, sandormen og børsteormen er gode i forhold til at kigge nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.
Byg en vadeslæde:
Byg en vadeslæde, så kan I let få de ting, I finder på en tur ved Vadehavet med jer rundt. Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan børnene trække efter sig i rebet og taber ikke noget.
Hvor mange sandorm:
Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. Kan med fordel laves i forlængelse af opgaven kvadratmeteren.
Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle - handskedukker og dukketeater:
Sy en ”tehættehandskedukke” af Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle. En let syvejledning findes her. Brug fuglene til dukketeater, som giver viden om de to fugle.
Fugle ved Vadehavet:
Der er mange fugle ved Vadehavet og mange af dem kaldes vadefugle, da de lever og spiser ved vaderne. Eleverne arbejder med fuglenes udseende og føde, der er stærkt tilknyttet deres levested.
Fugledetektiver - på tur ved Vadehavet:
”Fugledetektiver” er en opgave, hvor eleverne ude ved Vadehavet får udpeget en fugl, som de skal arbejde med denne dag. De skal arbejde med forskellige opgaver om fuglen. Følg fuglenes flytning fra højvands-rastepladsen til spisepladserne, når vandet falder og ”restauranten” åbner.
På træk med ryleflokken:
Rylen er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. Lad eleverne være rylerne og guide dem gennem turens mange udfordringer.
Mit liv som trækfugl:
Eleverne rejser som trækfugle fra deres yngleområde til deres vinterkvarter og tilbage igen. På deres trækrute kan de vinde og tabe energipoint. Målet er at ankomme til yngleområdet med flest mulige energipoint for derefter selv at kunne ruge.
GoogleEarth - Rejs med bramgåsen:
I denne opgave skal eleverne på rejse med bramgåsen. De arbejder i GoogleEarth og får viden om bramgåsen og dens levevilkår. Samtidig får de indtryk af Vadehavsregionen set fra oven. Denne opgave er del af en serie, hvor eleverne arbejder med GoogleEarth.
GoogleEarth - Rejs med den islandske ryle:
I denne opgave skal eleverne på rejse med den islandske ryle. De arbejder i GoogleEarth og får viden om den islandske ryle og dens levevilkår. Samtidig får de indtryk af bl.a.Vadehavsregionen set fra oven. Denne opgave er del af en serie, hvor eleverne arbejder med GoogleEarth.
Den spættede sæl:
En lille bog ”Den spættede sæl” er lige klar til at printe herfra hjemmesiden. Der er lavet opgaver til. Efterfølgende lægges op til at eleverne laver en lille fagbog om gråsælen eller andre sæler.
Lav et havbundsbillede:
Lad børnene/eleverne samle muslingeskaller ved vaden og lav havbundsbilleder i børnehaven/i billedkunst eller natur/teknik.
Kamuflagefisk:
Indret to akvarier, det ene med ren lys sandbund, det andet med sten og grus. Tag på tur til Vadehavet, fang fisk og sæt dem i akvariet med det miljø, I tror, de bedst er tilpasset. Arbejd med hvordan og hvorfor kamuflerer fisk sig?
Find og tegn:
Mange både børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved vaden og udnyt denne evne. Saml ”opskyl”; muslingeskaller, døde krabber, skrald osv. og tage det med hjem som model for iaggtagelsestegning.
Hvad hedder du - leg:
En leg om sprogslægtsskab ved Vadehavet. Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på 10 forskellige dyr fra Nordsøen.
Hvad hedder du - vendespil:
En leg om sprogslægtsskab ved Vadehavet. Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på 10 forskellige dyr fra Nordsøen.
Det frodige Vadehav:
På trods af sit golde udseende er Vadehavet lige så frodigt som en kornmark. Gennem arbejdsark introduceres eleverne til emnet ”Det store ta’ selv bord”.
Vadehavsjagten:
Ved at gå på jagt efter Vadehavets dyreliv med et afkrydsningsskema og en simpel artshåndbog lærer eleverne om arter og artsrigdom i Vadehavet.
Billedkunst og naturens elementer:
Hvordan kan man gengive naturen? Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man gøre sig billeder af de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde med henblik på at skabe deres egne naturbilleder.