Fødekæde stratego
OpgavebeskrivelseEleverne lærer på egen krop, hvordan fødekæder kan hænge sammen og hvordan en katastrofe kan ændre den ellers så organiserede og systematiske verden vi lever i. Mål: - Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer
- Gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
- Deltage i regelbaserede holdidrætter
- Planlægge taktiske oplæg

Årstid Hele året Tidsforbrug:
2 lektioner
Sådan gør du: Start med at snakke lidt om fødekæder. Eleverne deles i to hold. Hvert hold tildeles en base, der ligger mindst 100 m fra hinanden og der udvælges en holdleder. Holdlederen får udleveret holdets spillekort og er nu ansvarlig for at hvert holdmedlem altid har et kort i hånden og dermed mulighed for at være med på spillebanen. Før spillet fløjtes i gang er det en god idé at lade holdet lægge en slagplan. Når spillet fløjtes i gang gælder det om at stjæle kort fra hinanden. Når man møder/fanger en modstander og rører ved vedkommende skal man vise sit kort. Den der har det højeste kort vinder og får den andens kort. Når dysten er overstået skal begge vende tilbage til deres holdleder. Vinderen for at aflevere det erobrede kort og taberen for at få udleveret et nyt kort. Katastrofekortet har sine egne regler. Holdene slår om, hvem der skal starte med kortet. Katastrofekortet vinder over alle kortene, men når man har brugt kortet over for modstanderen skal man aflevere kortet til den man har slået. Han/hun er nu den nye katastrofe. Spillet slutter når der fløjtes af, eller når et hold har tabt alle sine kort. Spillet kan gøres længere ved at du printer dobbelt så mange spillekort ud, så hvert hold i stedet får 54 kort. Men husk der kan kun være et katastrofekort i spillet. Det er en god idé at afslutte spillet ved igen at snakke om fødekæder. Hvordan jager dyrene hinanden og andre forslag til fødekæder. Det er også en god idé at inddrage katastrofekortet i snakken. Selv om verdenen virker systematisk og organiseret, så kan en uforudsigelig katastrofe pludselig ændre slagets gang. Hvad kræver det af forberedelse: Udskriv spillekortene i to kopier på to forskellige farver papir og klip derefter kortene ud Marker en bane på mindst 100 m – gerne inde mellem træer og buske, så der er noget at løbe rundt om. Marker desuden to baser, et til hvert hold. Arbejdsark: Spillekort
|