Mit liv som trækfugl
OpgavebeskrivelseEleverne rejser som trækfugle fra deres yngleområde til deres vinterkvarter og tilbage igen. På deres trækrute kan de vinde og tabe energipoint. Målet er at ankomme til yngleområdet med flest mulige energipoint for derefter selv at kunne ruge. Spillet er et kæmpeformat brætspil, der kan lægges ud i skolegården, i klasseværelset eller hvor det nu passer bedst. Spillet kan både spilles på tysk og dansk. Mål Få kendskab til trækfuglenes trækruter og rastepladser Få kendskab til forhold, der har betydning for trækfuglenes levevilkår At opleve på egen krop de faktorer, der spiller ind for en succesfuld rejse for trækfuglen Læse, skrive og udtale ord og sætninger på tysk, så de er forståelige for andre
Årstid Hele året Tidsforbrug 1 lektion Sådan gør du Læg alle spillebrikkerne ud så de danner en spilleplade (V-, S,- eller cirkelformat). Husk at sørge for at tallenes rækkefølge er korrekt. Del eleverne i 2 el. 3 mandsgrupper og udlever et ”pas” (og skrivebræt og blyant) til hver gruppe. Grupperne skal vælge hvem der skal være spillebrik (1 mand) og hvem der skal føre regnskab (1-2 mand). Den gruppe med den yngste ”spillebrik” starter. Lad grupperne skiftes til at slå med terningen. Når spillebrikken lander på et felt læses teksten på feltet og de to andre i gruppen sørger for at tælle energipoint og noterer det i passet samt angive de ord med fed, der står på spillefeltet. Når man er død, eller har gennemført hele rejsen noteres resultatet på bagsiden af passet.
Man kan vælge at udlevere en terning til hver gruppe, eller have en fælles terning. Har man en fællesterning bør antallet af grupper ikke overstige 4. Hvad kræver det af forberedelse Print spillefelterne ud og laminer dem (så kan de bruges igen) Print passene og clips dem sammen til et hæfte. Der skal være et hæfte til hver gruppe. Find skrivebræt og en eller flere terninger
Arbejdsark Dansk version Spillefelter (83 MB) Spillepas (yderside) Spillepas (inderside) Tysk version Spillefelter (83 MB) Spillepas (yderside) Spillepas (inderside)
|