Se filmen Vadehavets natur
Opgavebeskrivelse Se filmen ”Vadehavets natur”, som kan lånes på bl.a. undervisningscentrene. Filmen fortæller om dyrelivet på og i vaderne og om evnen til at tilpasse sig tidevandets skiftende livsbetingelser. Under en storm følger vi elementernes rasen og oplever konsekvenserne af den forhøjede vandstand. På en strand ved Rømø ligger der strandede kaskelothvaler, og længere til havs ligger sælerne på en vade og soler sig. Målgruppen er 4.-9. klassetrin. Spilletid er 20 minutter.  Mål At opnå kendskab til Vadehavets dyreliv og evnen til at tilpasse sig tidevandets skiftende livsbetingelser. At opnå kendskab til elementernes rasen under en storm og konsekvenserne af den forhøjede vandstand Årstid Hele året Tidsforbrug 30 minutter
Hvad kræver det af forberedelse Skaf filmen fra skolebiblioteket, undervisningscentret eller folkebiblioteket. Reserver tv og video/dvd eller computer og storskærm.
|