Forside
>
Opgaver
> Introopgaver
Om Mit Vadehav
Opgaver
Introopgaver
Det store "Ta selv bord"
Tidevand og landskab
Menneskets liv - før
Menneskets liv - nu og frem
Deltagende klasser
Billeder
Puslespil
Ordbogen
Litteraturliste
Besøgssteder
Kontakt
Ophavsret
Se film
Bruger:
Password:
Glemt Password
Introopgaver
Brainstorm:
Ved at starte ud med en brainstorm om Vadehavet får man aktiveret elevernes passive og aktive viden om Vadehavet. Det er med til at skabe en forforståelse som et stillads til at bygge mere viden på.
Vidste du at:
Til at pirre nysgerrigheden, til forundring, til at skærpe interessen er lavet en samling ”Vidste du at…”ark, som kan printes, hænges op i klasselokalet og bruges som udgangspunkt for samtale.
Læs Vadehavet på tværs:
Læs bogen Vadehavet på tværs. Den kan med 7.-8.klasse bruges som introduktion til emnet. Til 4.-5.klasse er udarbejdet en oversigt over sammenhængen mellem bogens afsnit og opgaverne på mitvadehav.dk
Vadehavs quiz og byt:
I Vadehavs quiz og byt bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden. Med små kort læres eller repeteres de fagord man bruger til at beskrive Vadehavet.
Vadehavs-loop:
Når eleverne skal arbejde med Vadehavet er det en fordel at kende de ord eller det fagsprog, der bruges til at beskrive det. Hertil er lavet et sæt mini-puslespil og Vadhavs-loop i to sværhedsgrader.
Læg Vadehavet som puzzlespil:
Lad eleverne få et overblik over Vadehavet ved at lave puzzlespil over henholdsvis det danske og det internationale Vadehav.
Vadehavs-mini-puzzlespil:
Når eleverne skal arbejde med Vadehavet er det en fordel at kende de ord eller det fagsprog, der bruges til at beskrive det. Hertil er lavet et sæt minipuslespil og et Vadhavs-loop i to sværhedsgrader.
Vadehavet fra prik til prik:
Tegn Vadehavsområdet… fra prik til prik og lær Vadehavsområdet at kende. Siden kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”
I fly over Vadehavet med GoogleEarth:
Lær Vadehavet at kende samtidig med at i bliver introduceret for GoogleEarth. Gennem en simpel opgave skal eleverne finde deres hjem og skolen og fra dette holdepunkt opdage Vadehavet både det lokale og hele Vadehavet fra Danmark til Holland.
Vadehavsord på tværs:
Vadehavet findes ikke kun i Danmark. I alle de tre lande lærer eleverne engelsk og tysk, men da tysk er modersmål for tyskerne betragter man engelsk som det fælles Vadehavs-sprog – her er alle på lige fod.
Fem breve fra Vadehavet:
Bogen kan bruges til højtlæsning eller elevernes egen læsning i 4. klasse. ” I ”5 breve fra Vadehavet” fortæller en pige lidt om sin tilværelse på en ø ude i Vadehavet.
En dejlig tur:
Novellen ”En dejlig tur” er fra ”Tre tidlige fortællinger” af Peter Seeberg. Peter Seeberg er på den obligatoriske litteraturkanonliste. Han omtales som en både modernistisk absurdist og en folkelig hjemstavnsforfatter.
Hvem kender kysten bedst:
Opgaven er ment som en introopgave eller evalueringsopgave. Svarene på spørgsmålene kan ikke findes ved at læse en bestemt tekst eller kigge i en udvalgt bog. Eleverne skal kunne udlede svaret ud fra den viden de har om Vadehavet.