Vadehavs quiz og byt
OpgavebeskrivelseI Vadehavs quiz og byt bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden. Med små kort læres eller repeteres de fagord man bruger til at beskrive Vadehavet. ”Quiz og byt" er velegnet, når der skal arbejdes med viden og færdigheder. Metoden er oplagt til repetition af ordforråd eller tematisk viden. Quiz og byt fungerer godt til både store og små. Hver elev har et kort med et spørgsmål, som de skal gå rundt og vise til kammerater, som skal svare.
Eleverne kan lære sig ordene ved at arbejde med minipuslespil i denne opgave: Vadehavs-mini-puzzlespil Som repetion kan denne opgave bruges: Vadehavsloop  Mål At få kendskab og øve navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog, der bruges til at beskrive Vadehavet (som landskabstype) Årstid Hele året Tidsforbrug Ca. 15 min Sådan gør du Trin 1: Eleverne går omkring mellem hinanden og finder en partner. Trin 2: Partner A læser det spørgsmål som står på kortet. Trin 3: Partner B svarer eller forsøger at svare. Trin 4: Partner A hjælper eller roser. Trin 5: Partnerne bytter roller, så partner B læser sit spørgsmål, og A svarer. Trin 6: Partnerne bytter kort og siger farvel. Trin 7: De rækker kortet i vejret for at vise, at de er ”ledige”, finder en ny partner og starter igen fra trin 2. Aktiviteten fortsættes, indtil læreren vurderer, at alle eleverne har haft et passende antal af kortene imellem hænderne. Udover at alle elever får øvet stof, så får de også mødt nye samarbejdspartnere, hvilket medvirker til at skabe et godt arbejdsklima i klassen. Denne aktivitet kan både bruges som introduktion og repetition af Vadehavsord. Hvad kræver det af forberedelse
- Print kortene til Quiz og byt, evt på karton.
- Klip dem ud.
- Print evt et ekstra sæt til lærerens facitliste.
Baggrund til læreren Find en generel artikel om Vadehavet, hvor mange af ordene er brugt her! Arbejdsark Vadehavs quiz og byt
|