Jørgen, Jørgen Jyde sejled’ i en gryde… Vadehavets handel, jydepotter og fliser


Opgavebeskrivelse

Varde Potter

 

Jørgen, Jørgen Jyde
sejled´ i en gryde.
Gryden sprang,Jørgen sang,
mor, mor nok engang.

 

Der var en gang en mand  
han boede i en spand. 
Og spanden var af ler      

- nu kan jeg ikke mer’.

 

 

Hvad var det for en gryde, Jørgen sejlede i? – Det var en jydepotte!

Hvor mon han sejlede hen? – Han sejlede jo nok til Tyskland eller Holland…Hvorfor var Jørgen jyde? – Gryderne blev lavet i Jylland – og brugt overalt.

Hvorfor var mandens spand af ler? Jydepotte-gryderne blev lavet af ler! 

 

Eleverne tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast. De kan arbejde med maleri… skulptur… træskæring… keramik… tegning… collage… installation… decoupage… dukketeater… papmache… multimedie… opstillinger… historier med illustrationer … modeller… eller andet… kun fantasien sætter grænser…

 

Gennem flere århundreder blev der lavet store mængder jydepotter på Vardeegnen. En stor del af potterne blev sejlet ud fra Varde, Sønderside og Hjerting og solgt i Nordtyskland og Holland. Når skibene kom hjem, havde de fliser med som ballast.

Vardes tilknytning til Vadehavet er denne handel med jydepotter og fliser.

 

Denne opgave var del af oplæggene til Børnenes Efterårsudstilling 2011 – Vadehavets Natur, Kunst og Kultur.

 

Mål

 

Man vil kunne omkring på dele af følgende mål:

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at…

 

Fælles mål for billedkunst - efter 2. klasse

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger
  • tegne og male med vægt på fortælling
  • anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage
  • udforske og anvende forskellige rumlige materialer i gennem konstruktioner
  • deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt 

 

Fælles mål for billedkunst - efter 5. klasse

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet
  • anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder 
  • anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder
  • anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder 
  • anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og udhugning
  • eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer 
  • hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt …
  • fremstille værker i et samarbejde med andre 
  • genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer 
  • anvende billederfaringer fra museer… i eget billedarbejde 
  • deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger … i nærmiljøet… 

 

Fælles Mål for historie – efter 4. klassetrin 

  • fortælle omspor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform
  • fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv 

 

Fælles Mål for historie – efter 6. klassetrin: 

  • kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder
  • kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder 
  • beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
  • selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden

 

Årstid
Hele året
 
Tidsforbrug
Minimum 6-8 lektioner.
 
Sådan gør du

Introducer eleverne for emnet omkring Vadehavets handel, jydepotter og fliser

 

Idéoplæg til samtale med eleverne:

  • Hvordan så den gryde (jydepotte) ud, som Jørgen sejled’ i
  • hvor sejled’ Jørgen hen
  • hvad havde han med sig, når han sejled’ hjem igen
  • hvor boede Jørgen
  • hvem lavede den gryde Jørgen sejled’ i
  • og hvordan blev den lavet
  • hvordan blev gryden brændt
  • hvis Jørgen ikke sejled’ i en gryde, hvad sejlede han så i
  • hvordan kom gryder og jydepotter ud til de små havne
  • der blev ikke kun lavet gryder, hvad lavede man også af jydepottegods, og hvordan blev de ting brugt
  • hvordan så de fliser ud, som Jørgen havde med hjem i båden, når han havde solgt sine potter

 

Besøg evt. udstillingen Liv i Ler på Varde Museum og book evt. en formidler   

 

Eleverne fremstiller, tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast

 

Hvad kræver det af forberedelse

  • Hent inspiration på vardemuseum.dk
  • Vælg hvilket materiale I skal arbejde med
  • Beslut om I vil besøge Varde Museum før, under eller efter forløbet
  • Skaf male/tegnegrej eller ler

 

Besøgssted

Varde Museum