Menneskets liv - nu og frem


Se film - Menneskets liv ved Vadehavet - nu og i fremtiden:
Se filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - før”. En introduktionsfilm på knap 10 minutter. Denne film forholder sig til menneskets liv ved og brug af den særlige natur, som Vadehavet er set i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der opfordres til refleksion over udviklingen i Vadehavsområdet, i forhold til f.eks. turisme og nationalpark. For hvordan vil fremtiden tegne sig?


Klunsetur:
At klunse - eller at være på jagt efter noget, der har værdi. Eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Med udgangspunkt i hver elevs baggrund og perspektiv diskuteres og vægtes klunselisten.


Nationalpark Vadehavet:
Vadehavet skal være nationalpark. Der er mange forskellige meninger om det. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem danne sig en mening herom.


Indlandsisen smelter:
Der er fra flere sider kommet meldinger om at Indlandsisen smelter hurtigere end antaget. Hvilken betydning vil havspejlsstigningen få for det lavtliggende Vadehav? Eksistere Vadehavet overhovedet om tyve år?


Bomiljø:
Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte, hvor de vil bosætte sig, tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.


Mit landskab plus og minus:
Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og den fremtid vi drømmer om. Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke hvad de synes er "plus" og "minus" i deres verden, deres landskab. Hvor er der muligheder og hvor er der forhindringer for en god fremtid.


Interview en "indfødt":
Besøg ” indfødte” i Vadehavsområdet og find ud af hvor de bor, hvordan de lever, hvorfor de bor der, Hvad Vadehavet betyder for dem, hvad de interesser sig for m.v. Der arbejdes med interviewgenren og skrives en artikel.


VadehavsReklamer:
Her finder du en serie af reklamer for ”Vadehavsguld”, samt en analysemodel lige klar til at printe. Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af reklamerne individuelt eller i grupper.


Københavnerne skal da ikke snydes:
I læserbrevet ”Københavnere skal da ikke snydes!” giver formanden for Sønderjysk Landboforening med humor sin mening til kende om naturgenopretningsprojekter og hvor de placeres. Eleverne arbejder først med deres forforståelse, hvorefter de læser teksten og laver opgaver til. Der videndeles til sidst i en ”dobbeltcirkel”.