Københavnerne skal da ikke snydes


Opgavebeskrivelse

I læserbrevet ”Københavnere skal da ikke snydes!” giver formanden for Sønderjysk Landboforening Henrik Frandsen med humor sin mening til kende om naturgenopretningsprojekter og hvor de placeres.
Eleverne arbejder først med deres forforståelse med brug af Tænk-Par-Del inspireret af Cooperative Learning.
Herefter læser de teksten og laver opgaver til.
Der videndeles til sidst i en ”dobbeltcirkel”, som også er inspireret af Coorperative Learning.ikkesnydes
 
Mål
Disse mål kan indgå:
 
Fælles Mål for dansk – Trinmål efter 9.klasse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

 

  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
  • læse sprogligt udviklende tekster
  • fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form
  • læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
  • læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet
  • gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse
  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

 

Fælles Mål for samfundsfag – Trinmål efter 9.klasse:

 

  • give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser
  • give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer
  • redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø
  • forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag.

 

Fælles Mål for biologi – Trinmål efter 8.klasse:

 

  • redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget
  • give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi)
  • give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer
  • give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

 

Årstid
Hele året
 
Tidsforbrug
2-4 lektioner
 
Sådan gør du
Tænk – Par – Del om Strandvejen nord for København
Inden eleverne får teksten skal de arbejde med forforståelse.
Del eleverne i firmandsgrupper.

Hjælpespørgsmål kan være:
Hvad ved I om Standvejen nord for København?
Hvem bor i der?
Hvordan er huspriserne der?
…?
 
TÆNK
Alle tænker i stilhed over, hvad de ved om Nordsjælland. Individuelt skriver eleverne stikord med deres viden om Nordsjælland.

PAR
I par snakker eleverne om det de har skrevet. De skal skiftes til at fortælle en ting af gangen.
Bagefter bliver de bedt om at samle hovedpunkterne i deres fælles viden om Nordsjælland, så de er klar til at dele med deres gruppe.
DEL
Nu deler parrene med hinanden i 4-mandsgrupper.
 
Hvis I ikke har arbejde så meget med Vadehavsområdet kan I gentage Tænk – Par – Del om Vadehavsområdet.
 
Eleverne læser og arbejder med teksten:

På arbejdsarket er spørgsmålene: 
1.     Hvad står der i teksten? Skriv et resume.
2.     Hvad mener Henrik Frandsen om naturgenopretningsprojekter?
3.     Tror du, Henrik Frandsen mener det, han skriver? Hvorfor?
4.     Hvad har dette læserbrev at gøre med Vadehavsområdet?
5.     Find eksempler, hvor man se det i teksten?


Tal evt. med eleverne om ironi og ekspropriering
 
Dobbeltcirtkler med videndeling

  1. Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Eleverne har deres ark med spørgsmål og svar i hånden
  2. Læreren beder eleverne i indercirklen fortælle til den elev, som står overfor dem i ydercirklen, hvad de har svaret på spørgsmål
  3. Efter noget tid beder læreren parrene om at bytte
  4. Parrene takker for snakken og ydercirkler rykker en eller to personer til højre
  5. Læreren beder eleverne i indercirklen fortælle til den elev, som står overfor dem i ydercirklen, hvad de har svaret på spørgsmål
  6. Efter noget tid beder læreren parrene om at bytte
  7. Sådan fortsættes op til spørgsmål 5.

Hvad kræver det af forberedelse

  • Læs teksten
  • Print arbejdsarkene
  • Inddel eleverne i firmandsgrupper. 

 

Arbejdsark

Læserbrev: Københavnerne skal da ikke snydes!


Opgaver: Københavnerne skal da ikke snydes!