Nationalpark Vadehavet


Opgavebeskrivelse

Vadehavet er nationalpark. Der er forskellige meninger om det. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem danne sig en mening herom. 
 
Mål

  • at få kendskab til naturanvendelse og naturbevarelse i Vadehavet og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
  • At opsamle og ordne enkle data og informationer
  • at eleverne får kendskab til interesseorganisationer og græsrodsbevægelser ved Vadehavet (7.-8.klassetrin)
  • at eleverne kan give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere (7.-8.klassetrin)
  • at eleverne får kendskab til menneskers forskellige opfattelse og brug af naturen (7.-8.klassetrin)
  • at bruge talesproget forståeligt og klart i fremlæggelse og fremførelse af sine forestillinger om udviklingen i Vadehavet.
  • At bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord, planche, lydoptagelse, model. At lytte aktivt til sine kammeraters fremlæggelser og respondere herpå 


Årstid
Hele året
 
Tidsforbrug
6-8 lektioner

Sådan gør du
Introducer eleverne for begrebet ”Nationalpark”.
En nationalpark omfatter nogle af et af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Dvs. et område, som både betyder noget for os danskere, men som også har international betydning og vil få international opmærksomhed.
Alt efter elevernes alder, kan de selv søge oplysning på nettet og i aviser, eller læreren kan komme med et oplæg om Vadehavet som nationalpark. Her kan man komme ind på de tre modeller for afgrænsning.
 
Plus- og minusliste

Lav en for(+) og imod (-) liste med argumenter. Dette kan gøres individuelt eller i grupper og til sidst samles i en fælles liste for hele klassen.
 
Læserbreve
Introducer genren læsebrev.

Læs eksempler på læserbreve.

Lad eleverne skrive læserbreve med deres bidrag til debatten til den lokale avis. 


Paneldebat (mest egnet til 7.-8.klassetrin)
Forbered en paneldebat, hvor halvdelen af klassen er for og den anden er imod en nationalpark og nationalparkens afgrænsning.
Oplæggene kan med fordel tage afsæt i "for(+) og imod (-) listerne" udarbejdet i grupper.
Lad eleverne forberede korte oplæg og inviter en anden klasse som tilskuere.
 
Forberedelse
Saml så meget information om Vadehavet som nationalpark, så muligt. Sørg for at eleverne kan komme på nettet og søge information og skaf desuden aviser med indlæg fra nationalparkdebatten

Baggrund til læreren
www.danmarksnationalparker.dk …eller søg på Vadehav og nationalpark 

Se "Forslag til Nationalpark Vadehavet" her



Arbejdsark
Plus- og minusliste