Tidevand og landskab


Se film - Tidevand og landskab:
Se filmen ”Tidevand og landskab”. En introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et dynamisk landskab, hvor bølger og tidevand hele tiden flytter rundt med sand og mudder. Nogen steder bygges der med tiden nyt land op, mens kysten nedbrydes andre steder. Emner som landskabsudvikling og tidevand forklares både let og overskueligt i denne flotte film, hvor du møder en række af Vadehavets naturvejledere.

Vadehavet på hukommelsen:
Dette er en samarbejdsopgave som har til hensigt at gøre eleverne bevidste om hvordan de husker visuel information. Der arbejdes med at videregive et ”budskab”, her et kort over det danske vadehav. Opgaven får elever til at kigge meget nøje på kortet og at samarbejde.

GoogleEarth - Vadehavets åer og sluser:
I denne opgave skal eleverne på tur langs Vadehavskysten, hvor åerne løber ud i havet. De arbejder i GoogleEarth. Mens de løser opgaver om Vadehavets åer og sluser, får de indtryk af Vadehavsregionen set fra oven og lærer noget om regulering af vandløb. Denne opgave er del af en serie, hvor eleverne arbejder med GoogleEarth.

Stormflod ved Vadehavet:
Der arbejdes med stormflod ud fra de forskellige læringsstile. Opgaven vil sætte eleverne ind i hvad en stormflod er og hvad det har af betydninger.

Tidevand - hvad er det?:
Tidevandet er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark og især gør området attraktivt for de mange trækfugle. Men det kan være svært at forstå.

Tidevandet i Vadehavet:
Tidevand skyldes at månen og jorden trækker i hinanden. Hvis månen stod stille over jorden ville højvandet indtræffe på samme tid hver dag. Eleverne introduceres til tidevandet og hvorledes Vadehavet og marsken er blevet dannet gennem arbejdsark.

Der er et yndigt Vadehav:
Der er ikke meget ”Vadehav” i vores nationalsang. Sammenlign digtet ”Vadehavet” af Jens Rosendal med Nationalsangen af Adam Oehlenschläger fra 1823. Hvad er der af forskelle og ligheder? Skriv derefter et Vadehavsvers til nationalsangen.

Emil Noldes himmel:
Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder. Lad eleverne gengive Vadehavets himmel vha. malerier

Landart ved Vadehavet:
Landart er kunst i naturen af naturens egne materialer. Eleverne laver alene eller i grupper kunstværker af det, de kan finde på vaden eller marsken. Værkerne fotograferes og udstilles på skolen.

Vadehavs-akvareller:
Landskabet ved Vadehavet har sit eget særpræg; det flade land hvor himlen fylder meget. Lad eleverne male landskabsbilleder ved vaden.

Storm over Vadehavet:
"Storm over Vadehavet" er en spændende historie fra en anderledes del af Danmark. Arbejd med teksten på forskellige måder.

Havet kommer:
"Havet kommer": Jan og hans familie når ikke at slippe bort, før vandet når frem til deres hjem. De må alle søge tilflugt på husets loft. Arbejd med teksten på forskellige måder.

Troldepus i marsken:
Troldepus er sammen med bedstefar Fjeldgubbe på en tur i marsklandet, hvor de går på opdagelse og lærer om naturen og dyrene dér. Bogen kan bruges til højtlæsning eller elevernes egen læsning i 4. klasse.

En dejlig tur:
Novellen ”En dejlig tur” er fra ”Tre tidlige fortællinger” af Peter Seeberg. Peter Seeberg er på den obligatoriske litteraturkanonliste. Han omtales som en både modernistisk absurdist og en folkelig hjemstavnsforfatter.

Digt et Vadehav:
Mange digtere har ladet sig inspirere af Vadehavets barske og foranderlige natur. Lad eleverne arbejder skriftligt og mundtligt med egne indtryk, oplevelser og stemninger i Vadehavets natur.

Diger og kystsikring - byg selv et dige:
Ved mange af vores kyster er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod eller som led i egentlig landvinding. Lad eleverne afprøve forskellige digekonstruktioner.

Sandklitter opbygges af vinden:
Forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?

Aflejring af sand og ler:
Hvorfor er der fint ler og sand ved Vadehavskysten, når der er store sten og groft sand ved Vesterhavet?

Se filmen Vadehavets natur:
Se filmen ”Vadehavets natur”, som kan lånes på bl.a. undervisningscentrene. Filmen fortæller om dyrelivet på og i vaderne og om evnen til at tilpasse sig tidevandets skiftende livsbetingelser. Under en storm følger vi elementernes rasen og oplever konsekvenserne af den forhøjede vandstand.

Syng et Vadehav:
Jens Rosendal er en lokal digter fra Ballum, der har skrevet flere tekster om Vadehavet. Valdemar Rasmussen har lavet melodier til to sange, der omhandler Vadehavet som landskab. Denne opgave kan kombineres med ”Der er et yndigt vadehav”.

Linjetaksering - Planterne ved Vadehavet:
Brug linjetakseringsmetoden til at arbejde med undersøgelse af de fysiske forhold, der betinger planters zonering i en bestemt biotop. Udspænd en snor mellem to stokke fra vaden og ind i landskabet. Lad eleverne registrere plantearterne for hver meter.

Planterne på din vej:
Denne opgave er kendt som Ravnkiærscirkel. Eleverne kaster en ring tilfældigt fire gange i hvert af områderne: Vade, ved opskyldslinje, marsk og på dige. De tæller antallet af forskellige planter og tager en jordprøve. Observationerne noteres på arbejdsarket.

VadehavsMatematik:
Fra bogen ”På tur med matematikken” har vi fået lov til at bruge fem opgavesider om Vadehavet. Siderne er knyttet til bestemte steder og kan bruges direkte eller som inspiration til lignende opgaver.

HavneMatematik:
Fra bogen ”På tur med matematikken” har fået lov til at bruge otte opgavesider om Esbjerg Havn. Siderne er knyttet til bestemte steder på havnen og kan bruges direkte eller som inspiration til lignende opgaver.

Brorson og stormfloderne:
Hans Adolph Brorson voksede op ved Vadehavet. I 1734 digtede han salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, og var ikke selv klar over, at han havde skrevet en klassiker. Eleverne læser og laver opgaver om Brorson, stormfloderne og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

AvisartikelEksperter:
Eleverne læser i såkaldte ekspertpaneler avisartikler om Vadehavet og præsenterer efterfølgende deres viden for egen gruppe.

Vi tørlægger Vadehavet - eller tør vi:
I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø, Fanø, og Esbjerg, så hele den indre del af Vadehavet omdannes til inddæmmet område, den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder i grupper en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”.

Fast forbindelse til Fanø:
I 1959 blev der første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og i mod en fastforbindelse.

Mennesker i marsk og ved Vadehav:
Tidevand og stormflod er årsag til at huse og byer ligger helt bestemte steder i Vadehavet. Eleverne skal ved hjælp af kort udpege de byer og huse der ligger på diger, kunstige værfter og på kanten af gesten.