Landart ved Vadehavet


Opgavebeskrivelse

Landart er kunst i naturen af naturens egne materialer. Eleverne laver alene eller i grupper kunstværker af det, de kan finde på vaden eller marsken. Værkerne fotograferes og udstilles på skolen.
 
I en kunstordbog står:
”Landart er en kunstretning der anvender jord, sten eller ler som materiale. Udførelsen og visningen kan finde sted såvel udendørs som indendørs. Værkerne kan have såvel permanent, som ikke permanent karakter. Land Art opstod som bevægelse omkring 1969 i USA…”landartFugl
 
Oftest bruges naturmaterialer til landart, men også affald fundet ved stedet kan bruges.
 
Landart kræver dokumentation: Eleverne skal tage fotografier af de færdige værker.
 
Mål

  • At anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning
  • At eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer
  • fremstille billeder i et samarbejde med andre
  • at kunne anvende digitalt foto i forbindelse med præsentationer af egne og andres værker
  • at udsmykke skolen med en fotoudstilling af klassens landart

 

Årstid
Hele året
 
Tidsforbrug
Minimum 2 lektioner ude og 2 lektioner hjemme på skolen
 
Sådan gør du 

  • Introducer genren Landart for klassen. Hertil kan arbejdsarket - se nedenfor – bruges digitalt eller som overheadplanche
  • Ved vaden eller marsken arbejde eleverne alene eller i grupper
  • Når værkerne er færdige fotograferes de


Der kan evt. arbejdes med tidevand. Lad eleverne skabe deres værker på vaden og fotografere hvordan de udvikler sig, når tidevandet kommer.

 

  • Hjemme på skolen kan eleverne beskære, redigere og bearbejde deres foto i computeren
  • Når billederne er printet ud, indrammes de
  • Lav en gennemgang af alle billeder og giv positiv kritik
  • Udstil billederne på skolen og hold fernisering. 


Hvad kræver det af forberedelse

  • Beslut hvor ved Vadehavet, I skal arbejde
  • Undersøg tidevandet, hvis der skal arbejde med hvordan dette ændre værkerne. Se her
  • Print arbejdsarket som overhead i farve eller vis eleverne billederne på en skærm
  • Skaf kameraer
  • Skaf evt. små skeer, små skovle og knive
  • Skaf adgang til computere, når I er tilbage på skolen
  • Skaf materialer til indramning
  • Find et passende sted til udstilling
     

Arbejdsark

Landart ved Vadehavet