Lav relieffer eller uroer af opskyl


Opgavebeskrivelse

Når det er højvande eller stormflod bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind på digerne og forlandet. Den linje, hvor dette samler sig kaldes opskylslinjen. Her kan man se, hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind, tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det, I fandt. Lav relieffer eller uroer af opskyl

 

Denne opgave kan suppleres med…

Saml opskyl og hjælp med at passe på digerne

 

Syng som digebørsterne

 

Kør med trillebør som digebørsterne

 

Pædagogisk læreplan for børnehaver 

krop og bevægelse

naturen og naturfænomener

kulturelle udtryksformer og værdier 

 

Fælles Mål for børnehaveklassen
Bevægelse og motorik

Natur og naturfaglige fænomener

Det praktiske/musiske

 

Mål 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at... 

 

Billedkunst efter 2. klasse

  • anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i … collage
  • udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner
  • udforske materialekvaliteter i nærmiljøet
  • deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

 

Årstid
Hele året, når der ikke ligger sne 

 

Tidsforbrug
En tur til Vadehavet

1-3 timer inde

 

Sådan gør du

  • Tag på tur til Vadehavet
  • Lad eleverne/børnehavebørnene samle opskyl
  • Uroer: Hæng enten snore ned fra loftet og arbejd ved borde eller hæng fra borde og arbejd på gulvet
  • Tal med børnene om balance
  • Lad børnene eksperimentere, binde og lime det de har fundet på
  • Relieffer: Lad børnene eksperimentere med at lægge deres opskyl op på baggrunden. Når de har besluttet sig for hvordan det skal se ud, kan de lime opskyllet fast
  • Når værkerne er tørre hænges de til udstilling.

 

Hvad kræver det af forberedelse

  • Beslut, hvor I skal tage hen
  • Beslut, hvor I skal udstille værkerne
  • Beslut om der skal arbejdes individuelt eller i grupper
  • Print arbejdsarket om opskylslinjen
  • Skaf poser til indsamling af opskyl
  • Relieffer: Skaf pap eller træplader som baggrund (tænk på huller til ophængning)
  • Uroer: Skaf snor, garn eller fiskesnor
  • Skaf lim eller limpistol.

 

Arbejdsark

Opskylslinjen

 

Billeder af relieffer

 

Besøgssteder

Vadehavet