Sandklitter opbygges af vinden


Opgavebeskrivelse

Forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?
 
Når det blæser på de store sandflader i Vadehavet flytter de tørre små sandkorn sig. Vinden blæser sandet af sted hen over de store sandflader. Blæser det kun lidt flyttes kun de mindste sandkorn, men blæser det meget flytter de store sandkorn sig også.

 

Dette forsøg illustrerer hvordan klitter opbygges og med tiden kan danne store landområder som Rømø eller Sørens Jessens Sand på Fanø.

 

Mål

  • Kunne redegøre for hvorledes Vadehavets områder har ændret sig over tid og stadig ændrer sig.
  • Kende til vinds transport og aflejring og vindens betydning for Vadehavets landskabsudformninger.
  • Kende til hvordan vind, vand og vejr har haft og stadig har betydning for Vadehavets områder.
  • Gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter 

 

Årstid

Hele året
 
Tidsforbrug

2 lektioner
 
Sådan gør du
Del klassen op i grupper og udstyr dem med en stor (og gerne aflang) papkasse/flamingokasse og en hobbykniv, så de kan skære kassen til en vindtunnel.

Vindtunnelen skal illustrere et stykke af stranden. Sørg for at siderne i tunnelen er høje, men enderne er lave.
Lad eleverne eksperimentere med sand, sten og karse og lad dem besvare spørgsmålene på arbejdsarket.
 
Tag en snak med eleverne om sandklitters opbygning, marehalmens/hjælmens betydning og hvad der sker, hvis der går hul i klitsikringen. Hvordan kan der opstå huller i klitsikringen i naturen?
 
Hvad kræver det af forberedelse
Sandet til forsøget skal findes mindst en uge før, da det et meget vigtigt, at det et helt tørt.
Skaf papkasser/flamingokasser (en til hver gruppe), sten, karse og hobbyknive
Bed eleverne om at medbringe en hårtørrer pr. gruppe.
 
Baggrund til læreren
Kort intro til sandklitters opbygning

Basisbog i Vegetationsøkologi, P. Vestergaard og P.M. Petersen, Gyldendal 2004 s. 65-79
 
Arbejdsark
Sandklitter opbygges af vinden
 
Besøgsmuligheder
Søren Jessens Sand på Fanø el.  Rømø