Vi tørlægger Vadehavet - eller tør vi


Opgavebeskrivelse

I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø, Fanø, og Esbjerg, så hele den indre del af Vadehavet omdannes til inddæmmet område, den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder i grupper en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”. 
 
FagVadehavsplan

Dansk, Historie, samfundsfag, geografi


Mål

  • At læse en faglig tekst og fastholde det væsentlige i indholdet
  • At bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen
  • At bruge talesproget forståeligt og klart i fremlæggelse, fremførelse og som middel til argumentation og formidling af viden
  • At lytte aktivt til sine kammeraters fremlæggelser og respondere herpå
  • at få kendskab til naturanvendelse og naturbevarelse i Vadehavet og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
  • At opsamle og ordne enkle data og informationer
  • At eleverne kan give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere
  • At eleverne får kendskab til menneskers forskellige opfattelse og brug af naturen.

 

Årstid

Hele året


Tidsforbrug

4-6 lektioner

Sådan gør du

  • Del klassen i for og i mod-grupper
  • Alle elever læser ” ”Min Mening om ”Vadehavsplanen” fra Tøndringer Samfundets årsskrift 1969 og ”Så skal vi nok engang snakke vadehavsplan” fra Esbjerg Ugeavis 1976
  • Udlever aktivitetsarket med opgaveformuleringerne
  • Eleverne forbereder nu deres argumentation og præsentationen af denne.
    De kan lave tegninger, modeller eller andet præsentationsmateriale.
    De kan søge flere oplysninger på internettet eller evt. ved besøg på lokalarkiv.
  • Afsluttende fremlægger de to parter deres argumentation i en paneldebat.
    Inviter en anden klasse som tilskuere.

 

Hvad kræver det af forberedelse

  • Del klassen i for og i mod-grupper
  • Print artiklerne
  • Skaf materialer til tegninger, modeller eller andet præsentationsmateriale
  • Skaf adgang til internettet
  • Lav evt. aftaler med lokalarkiv 
     

Arbejdsark

Arbejdsark ”Vi tørlægger Vadehavet – eller tør vi”

”Min Mening om ”Vadehavsplanen”

”Så skal vi nok engang snakke vadehavsplan” A3

”Så skal vi nok engang snakke vadehavsplan” A4