Erhvervspraktik
Virksomhed i forbindelse med fast ejendom

AlmenBo - Drift

Bolig

Beskrivelse

Vil du gerne hjælpe andre og samtidig bruge dine hænder? Kan du godt lide at arbejde både inde og ude, skifte vandhaner, slå græs og meget mere? Så er praktik i driften hos AlmenBo måske noget for dig.

AlmenBo har ca. 3.700 boliger fordelt over hele Aarhus. Vores hovedkontor ligger i Hasle, 8210 Aarhus V.

Når du er i praktik i driften, går du sammen med vores viceværter, som står for den daglige drift af vores boligområder. Du bliver en del af det fællesskab, som har til opgave at gøre vores boliger og boligområder til gode steder at bo.

I praktikken kommer du med ud på de opgaver, vi har, og derfor vil dagene være meget forskellige. Du kommer med ind i boligerne, både hvis beboerne har behov for hjælp, eller noget er gået i stykker. Så du skal også være klar til at snakke med vores beboere. Du bliver også en del af vores daglige drifts- og vedligeholdelsesopgaver – for eksempel i vores grønne områder.

Du kommer også til at være en del af opgaver, hvor vi for eksempel skal have bestilt materialer eller håndværkere til opgaver i vores boliger. Måske kommer du også med ud, når vi skal syne en bolig, når beboeren flytter. I løbet af praktikken vil du også møde vores medarbejdere, som varetager større driftsopgaver, renovering af boliger og nye boliger, der bygges. Og du kommer forbi vores hovedkontor og møder de medarbejdere, som sørger for de administrative opgaver i vores boligforening fx. udlejning af vores boligere.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • at møde søde mennesker, som gerne vil vise dig hverdagen i driften
  • at få indsigt i, hvad en vicevært laver, og hvilke muligheder der er for videreuddannelse
  • en afvekslende hverdag, hvor vi er sammen om at hjælpe vores beboere
  • selv at få lov til at prøve kræfter med nogle af vores opgaver

Vi forventer:

  • at du er nysgerrig og har lyst til at være i praktik hos os
  • at du møder til tiden og glæder dig til at være med i de opgaver, vi har til dig
  • at du kommer i tøj, som gerne må blive beskidt og passer til vejret 
  • at du medbringer sikkerhedssko (din lærer kan bestille sko, som du kan låne)
  • at du efterlader mobilen i tasken eller hjemme

Praktisk information

Sted
AlmenBo
Frydenlunds Allé 8
8210 Aarhus V
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1003131100

Når vi aftaler praktik, så aftaler vi også hvilket af vores servicecentre, som du bliver tilknyttet.

Vi har servicecentre følgende steder:

  • Aarhus C
  • Aarhus N
  • Aarhus V
  • Viby
  • Tilst
  • Løgten & Skødstrup
  • Åbyhøj
  • Sabro
Interesseområder
682010 Almennyttige boligselskaber
Branche
Virksomhed i forbindelse med fast ejendom
Huskeliste
  • Praktisk tøj, som gerne må blive beskidt og som passer til vejret
  • Sikkerhedssko - din lærer kan bestille sko, som du kan låne

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik i driften hos AlmenBo? Kontakt Louise Ahrensbach, Sekretariatschef

Tlf.: 8938 2025