Billedlotteri, vendespil og samtalekort med Vadehavets dyr

Opgaven

Spil vendespil eller billedlotteri med billeder af Vadehavets dyr eller brug billederne som samtalekort. Der er kort og plader lige til at printe.

Forberedelse:

Samtalekort

  • Print på karton eller på papir, lim dem på karton eller laminer dem og klip ud

Vendespil

  • Print to sæt på karton eller på papir, lim dem på karton eller laminer dem og klip ud

Billedlotteri

  • Print spillepladerne og kortene på karton eller på papir, lim dem på karton eller laminer dem og klip ud
  • Skaf sakse og æsker, dåser eller poser til at gemme spillene i

Sådan gør du

Lad eventuelt børnene hjælpe med at klippe kortene ud.

Samtalekort:

  • Sæt jer i en rundkreds med æsken/dåsen/posen med kort i midten
  • Lad et barn af gangen gå ind og trække et kort op
  • Lad barnet fortælle med sine egne ord om det dyr, han/hun ser på kortet
  • Tal om hvad dyret hedder, hvor det lever osv.

Vendespil for 2-3 børn:

  • Læg kortene på et bord eller gulv med bagsiden op
  • På skift vender børnene to kort. Viser de samme dyr, må barnet beholde kortene, som er ét ”stik”. Det giver mulighed for at prøve igen
  • Viser kortene to forskellige dyr, vender barnet kortene med bagsiden op igen og et nyt barn må vende kort
  • Spillet forsætter til alle kort er samlet i ”stik”. Den som har flest stik har vundet

Billedlotteri for fem børn:

  • Der vælges en ”opråber”
  • De øvrige børn får hver en plade
  • ”Opråberen” trækker et kort og fortæller hvad billedet forestiller. Billedet vises herefter til de andre børn
  • Det barn som har har det valgte billede siger ”Her!” og modtager kortet
  • Kortet lægges med bagsiden opad på spillepladen, hvor de hører til
  • Det barn, som først får sin plade fuld, råber ”Banko” og har dermed vundet
  • Et nyt spil kan begynde med en ny opråber

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14, Livet i havet og Verdensmål 15, Livet på land. 

Arbejdsark

Samtalekort

Billedlotterikort

Billedlotteriplader

Vendespil