kiselalger

Få øje på kiselalgerne

Opgaven

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødekæden i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når ikke man kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget.

Skaf: To syltetøjsglas eller lign.

Sådan gør du

Tag til Vadehavet i maj – oktober, hvor kiselalgerne formerer sig, og medbring to glas med låg. I begge glas opsamles lige mængder prøver af vadens vand, og i et ene glas anbringes ligeledes en håndfuld levende muslinger, eksempelvis blåmuslinger.

Lad de to glas stå en halv times tid. Herefter vil du tydeligt kunne se forskel. Husk at sætte blåmuslingerne ud på vaden igen, når forsøget er gennemført.

TIP: Det kan være en god idé at sætte forsøget i gang som første aktivitet på vaden og i mellemtiden lave nogle af Mit Vadehavs øvrige aktiviteter, f.eks. Vadehavsbingo.

Mål

Børnehaveklasse

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen

  • Dyr og planter
  • Naturnysgerrig

Natur/teknologi
Efter 2. klasse

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

  • Organismer

Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Naturen lokalt og globalt
Arbejdsark

Filtreringsforsøg - før og efter