Kastering

Gå på opdagelse efter planter ved Vadehavet med kastering

Opgaven

Lad børnene opleve mangfoldigheden af planter ved Vadehavet. Inden I tager af sted fletter I en kastering i pil, som bruges, når der ledes efter planter. Planterne sorteres og der leges en stafetleg.

Sammen med børnene flettes kasteringe i pil. Se arbejdsark nederst på siden.

Kasteringene medbringes på turen til Vadehavet. Børnene anvender kasteringene, når børnene går på opdagelse efter planter i marsken og på strandengen. Ved brug af kasteringe får børnene oplevelser med mangfoldigheden af planter, og anvender samtidigt et naturvidenskabeligt arbejdsredskab. I naturvidenskabelig sammenhæng hedder kasteringen Raunkiærcirklen. Raunkiærcirklen er dog større og selv om der også her kastes tilfældigt, anvendes den systematisk til at undersøge, hvilke planter der findes i et område. Børnene anvender kasteringen ved at kaste tilfældigt i et område. De har nu ”fanget” det, der ligger inde i kasteringen. Kasteringen kan i øvrigt anvendes til mange andre naturtyper.

Forberedelse:

  • Print arbejdsark
  • Flet pilekransene hjemme i børnehaven eller på skolen. Pilegrene kan ofte klippes i et læhegn, og det er de lange årsskud I skal anvende. Husk at få ejerens tilladelse
  • Skaf en grensaks
  • Skaf små samleposer
  • Skaf kamera

Sådan gør du

    Børnene er sammen to og to eller i små grupper og går på jagt efter planter ved hjælp af kasteringe og samleposer. Børnene kaster tilfældigt med kasteringen og ”fanger” derved forskellige planter. Børnene løber hen og kigger på planterne. Børnene indsamler blade fra de forskellige planter de finder indenfor kasteringen.

    Læg nu kasteringene på jorden.

    I fællesskab sorteres de indsamlede blade efter bladets form. Planterne placeres efterhånden sorteret i kasteringene.

    Måske kender I navne på nogle af planterne, måske ved I om de er spiselige. Brug evt. fortælleark og plantebestemmelsesark. Kig på bladets form, farve, mærk på overfladen og lugt til bladet.

    Pluk et mindre antal af fire forskellige planter som I lige har arbejdet med. Placer de fire plantearter i midten af fire kasteringe, der er placeret på jorden.

    Prøv nu at lære navnestof. Prøv i fællesskab at give bladene fra de forskellige planter en historie i relation til de naturgivne forhold. Tag her udgangspunkt i bladets form, tykkelse, om den er glat eller ru, stor eller lille om den blev ”fanget”, tæt på vaden eller længere oppe på land.

    Lad herefter børnene fra god afstand løbe hen og hente den strandplante, der bliver råbt op. Det kan være en voksen eller et af børnene, der råber det op, som skal hentes. Flere børn kan løbe på samme tid.

    Måske har I samlet andre ting end planter med kasteringene som kan indgå i legen.

    Tag evt. foto af planterne, som I kan hænge op hjemme i børnehaven eller på skolen.

    Arbejdsark

    Flet en kastering

    Planter ved Vadehavet - fortællebog

    Malebogssider om planter ved Vadehavet

    Mit Vadehav - malebog

    Bestemmelsesark planter i Vadehavet

    Faktaark - kveller eller salturt

    Faktaark - lægekokleare

    Faktaark - strandmalurt

    Faktaark - strandvejbred

    Faktaark - tætblomstret hindebæger

    Faktaark - vadegræs

    Kan suppleres med følgende opgaver