Uro af opskyl

Lav relieffer eller uroer af opskyl

Opgaven

Når det er højvande eller stormflod bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind på digerne og forlandet. Den linje, hvor dette samler sig kaldes opskylslinjen. Her kan man se, hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind, tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det, I har fundet.

Sådan gør du

  • Forberedelse:
  • Beslut hvor I skal tage hen
  • Beslut hvor I skal udstille værkerne
  • Beslut om der skal arbejdes individuelt eller i grupper
  • Print arbejdsarket om opskylslinjen
  • Skaf poser til indsamling af opskyl
  • Relieffer: Skaf pap eller træplader som baggrund (tænk på huller til ophængning)
  • Uroer: Skaf snor, garn eller fiskesnor
  • Skaf lim eller limpistol

Tag på tur til Vadehavet.
Lad eleverne/børnehavebørnene samle opskyl.
Uroer: Hæng enten snore ned fra loftet og arbejd ved borde eller hæng fra borde og arbejd på gulvet.
Tal med børnene om balance.
Lad børnene eksperimentere, binde og lime det de har fundet på.
Relieffer: Lad børnene eksperimentere med at lægge deres opskyl op på baggrunden. Når de har besluttet sig for hvordan det skal se ud, kan de lime opskyllet fast.
Når værkerne er tørre hænges de til udstilling.

Mål

Børnehaveklasse

Kreative og musiske udtryksformer: Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og drama

  • Fremstilling

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen

  • Årets gang

Billedkunst
Efter 2. klasse

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

  • Maleri og collage

Efter 5. klasse

Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

  • Maleri og collage
Arbejdsark

Hvad finder vi i opskyllet?

Lav relieffer af opskyl