Vadehavet, Ribe og åen
Beskrivelse
Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.
I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.
Forberedelse
- Print og læs opgaverne "Ribes skyline" og "Ribe Å"
- Vælg hvad I skal arbejde med
- Beslut om I vil besøge Ribe Kunstmuseum før, under eller efter forløbet
- Skaf male/tegnegrej
- Planlæg en tur ud
Sådan gør du
Tag udgangspunkt i en eller flere af opgaverne i arbejdsarkene og lad eleverne opleve landskabets perspektiver gennem kunsten.
Mål
Billedkunst
Efter 5. klasse
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering
Billedanalyse: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder
Billedkunst - valgfag
Efter 8. klasse
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering

