Opgave
Vadehavets kulturhistorie

Vi fiskede fra Esbjerg

Beskrivelse

Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet? Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børnene.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

Eleverne besøger Fiskeri- og Søfartsmuseets fysiske miljøer både indendørs og udendørs. Gennem elevernes egne oplevelser i Fiskeri- og Søfartsmuseets udstillinger og/eller deltagelse i museets aktiviteter, lægges der vægt på at de beskriver og udtrykker nogle af de livsvilkår, man havde som barn i Vadehavsområdet. 

Eleverne skal gennem små film, it-collager, tegninger, malerier, relieffer eller et skulpturelt udtryk, fortælle en historie om vilkårene for en fiktiv fiskerfamilie fra Esbjergegnen.

 

Forberedelse

  • Vælg hvilket materiale I skal arbejde med
  • Beslut om/hvornår I vil besøge Fiskeri og Søfartsmuseet
  • Skaf male/tegnegrej

Sådan gør du

Introducer eleverne for emnet "Vi fiskede fra Esbjerg".

  • Arbejd med elevernes forforståelse. Hvad ved de allerede om emnet? Benyt evt. Tænk – Par – del
  • Vis eleverne billeder fra billedsiderne - se nedenfor
  • Besøg Fiskeri og Søfartsmuseet
  • Eleverne laver små film, it-collager, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturelle udtryk

Tænk – Par – del:

  • Inddel klassen i grupper på fire, som igen består af to makkerpar
  • Tænk: Start med at alle eleverne individuelt får 2-3 minutter til at tænke og evt. skrive hvad de ved om emnet
  • Par: Lad eleverne, to og to, fortælle hinanden hvad de ved. Fortæl dem at de skal lytte godt efter, fordi de bagefter skal fortælle videre hvad makkeren har sagt
  • Del: I firmandsgrupper, eller samlet i plenum, fortæller eleverne nu, hvad de ved om emnet.

Mål

Billedkunst
Efter 5. klasse
Billedkommunikation: Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Historie
Efter 4. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

Efter 6. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Efter 9. klasse
Historiebrug: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Billedkunst
Historie
Aktivitet
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Vadehavets kulturhistorie
Varighed
2-3 dage
Skjul detaljer

Minimum 6 lektioner

 

Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

Billeder - Vi fiskede fra Esbjerg