Ribe VikingeCenter

Præsentation

Vores besøgssted Ribe VikingeCenter er en rekonstruktion af vikingemiljøer i størrelsesforhold 1:1 fra Ribe og Gl. Hviding. Begge områder ligger placeret nær Vadehavet.

Markedspladsen år 710. En rekonstruktion af Sct. Nicolai Gade i Ribe.

Ripa By år 825. En rekonstruktion af otte vikingehuse fra området ved Ribelund og fra Tvedgade i Ribe.

Storgården år 980. En rekonstruktion af et gårdanlæg fra Gl. Hviding ca. 7 km sydvest for Ribe.

Ripa Havn år 770. Rekonstruktionen af moler, værft og værkstedsbygninger.

Ansgars Kirke år 860. Rekonstruktionen af den første kristne kirke i det nuværende Danmark. 

Ved besøg på Ribe VikingeCenter kan man opleve, at Ribe indgår både fysisk, historisk og samfundsmæssigt et samspil med Vadehavet. Man kan se, hvordan en markedsplads udvikler sig til en by, og man kan få en forståelse af de politiske og økonomiske forhold, som har haft betydning for etableringen af byen Ribe. Stormandsgården viser, hvordan netop det at bo ved Vadehavet har kunnet give ressourcer til et samfund med mulighed for at leve i store flotte huse, elegante møbler, udsmykkede dragter og tid til at tro på guderne. Nutidige børn kan også få en fornemmelse af, at der har været mennesker i Ribeområdet i tusind år, og at vikingebørn har haft et liv, som var væsentligt anderledes end deres eget.

På Ribe VikingeCenter har vi flere forskellige tilbud til skoleklasser.
Man kan bl.a. opleve at være et barn i vikingetiden, hvor man skal lave mad, bygge hus, gøre rent, men også danse og lære at blive kriger. Der er en vikingedyst med diverse sportsaktiviteter, et forløb hvor man bliver solgt som træl. Her oplever børn det ulige samfund med hårdt arbejde, dårlig kost og uretfærdighed. Se alle vores skoletjenestetilbud på https://www.ribevikingecenter.dk/da/skoler/skoletjenesten.aspx 

Derudover har vi en bred vifte af guidede ture, som tager udgangspunkt i Vadehavsregionens historie fra vikingetiden.

Entré

Ribe VikingeCenter er en del af Esbjerg kommunale Skoletjenestes tilbud. Partnerskabsaftalen betyder, at vi kan tilbyde gratis undervisningsforløb til klasser fra Esbjerg Kommunes folkeskoler. Der er dog en begrænset kapacitet, så book i god tid! Alle skoler ud over Esbjerg Kommunes Folkeskoler skal betale for entré til elever/lærere samt for undervisningsforløb. Derudover kan man tilkøbe aktivitetskort.
Priserne er således:
Entrébillet for skoler/institutioner:
Barn (3-13 år) kr. 60 
Voksen (fra 14 år) kr. 125
Priser på de enkelte skoletjenesteforløb og aktivitetskort se: https://www.ribevikingecenter.dk/da/skoler/skoletjenesten.aspx

Kontakt
Ribe Vikingecenter
7541 1611
Træffetid Mandag-fredag kl. 8-14