Tøndermarskens Naturskole
Præsentation
Midt i Nationalpark Vadehavet og UNESCOs Verdensarv - ved Vidåens udløb i Vadehavet - finder du Tøndermarskens Naturskole. Herfra formidles et af Danmarks mest spændende naturområder, med en overdådig rigdom af dyreliv.
Ved Naturskolen kan du opleve og undersøge Vadehavets natur og kultur med afsæt i:
- Ture til Vadehavet, hvor vi undersøger dyrelivet på, i og over overfladen (det økologiske kredsløb)
- Arbejde med tidevandet i Vadehavet, og hvad det betyder for dyre- og plantelivet
- Fortællinger om marsk, diger og stormflod
- Formidling om den sjældne fisk snæblen og Vidåen
- Ture langs stranden, på jagt efter fund, som vi tager med ind på Naturskolen og undersøger efterfølgende
- Formidling om trækfugle og deres tilpasning til Vadehavet
- Formidling om de forskellige planter, og hvordan de kan benyttes.