Præsentation

Vadehavscentret er Porten til UNESCO's Verdensarv. Her formidler vi Nationalpark Vadehavets unikke natur og kultur gennem centrets udstillinger og ture ud i Vadehavet. Et besøg på Vadehavscentret er en god indgang til turene i nationalparken. Her introduceres man til Vadehavsområdet, der - ud over at være nationalpark - også er udpeget til UNESCO Verdensarv. Vadehavet har en høj biologisk mangfoldighed i et meget dynamisk og forholdsvis ungt landskab. Alt dette kan man lære mere om i udstillingen, hvor man ser Vadehavet gennem øjnene af de mange trækfugle, der hvert år gæster Vadehavet.

På ture i nationalparken benytter Vadehavscentrets naturvejledere Vadehavet og marsken vest for Ribe og den lille ø Mandø. For skoler i Esbjerg kommune er der også mulighed for at få besøg af en naturvejleder på skolen. Som forberedelse og/eller efterarbejde i forbindelse med en tur og et besøg i udstillingen, er det en god idé at arbejde med nogle af de mange opgaver fra mitvadehav.dk.

Til turene i nationalparken tilbyder Vadehavscentret forskellige undervisningstilbud, der giver masser af muligheder for hands on-læring på alle niveauer. Det kan f.eks. være inden for emner som havbundens dyreliv, Vadehavets økologi, diger, stormfloder, tidevand, fugle, sæler og meget mere. Har du specielle ønsker til andre fokusområder, så kontakt gerne centrets naturvejledere og hør om mulighederne.

Vadehavscentret tilbyder forløb til børnehaver, skoler og ungdomsuddanneler. Alle vores undervisningsforløb kan ses på vores hjemmeside.

Tag skoleklassen, børnehaven eller gymnasieklassen med på Vadehavscentret, hvor vi byder på viden gennem oplevelser. Vi laver undervisningsforløb både inde og ude.
Inde har vi en stor flot udstilling om Vadehavets trækfugle og 3 undervisningslokaler indrettet med laboratorieudstyr. Ude byder Vadehavet på alt fra landskab og planter til sandorm i havbunden og sæler på de store sandbanker.

I VADEHAVSCENTRETs undervisningsforløb arbejder eleverne med viden gennem oplevelser. Eleverne stiller selv spørgsmål og undersøger dagens emne gennem forsøg, aktiviteter og leg. Viden om Vadehavet og gode naturoplevelser er i fokus.

VADEHAVSCENTRET har en Skoleaftale med Esbjerg Kommune, så 100 skoleklasser, hvert år kan få gratis naturvejledning. Tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Entré

Gratis for klasser fra Esbjerg kommunale Skolevæsen. For andre grupper kan vores priser ses på hjemmesiden under "åbningstider og priser."

 

Udbyder

Vadehavscentret
Vester Vedsted
Okholmvej 5
6760 Ribe

Kontakt udbyder

Naturvejlederne

Træffetid: Kl. 8-16