Opgave
Dyreliv

Filtning af vadefugle

Foto af filtet vadefugl

Beskrivelse

Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne. 

Forberedelse

Print faktaark om vadefugle og fakta om uld

Skaf:
Råuld eller hvid/lys grå karteflor
Farvet karteflor
Bambusmåtter
Sæbespåner
Piskeris
Evt. lupper og karter

Book evt. en naturvejleder. 

Sådan gør du

Lad eleverne læse om vadefuglene på faktaarkene og kig måske på udstoppede fugle. Tal med eleverne om fuglenes farver, næbbets form og benenes længde, så de er forberedte på turen til Vadehavet. 

Under besøget

Tegn eller tag billeder af de fugle I ser. Læg igen særligt mærke til fuglenes farver, næbbets form og benenes længde.

Efter besøget

Lad eleverne vælge hvilken fugl de vil filte et billede af. Læs evt. faktaarkene igen. Derefter designer eleverne, ud fra deres idéskitser, det endelige billede. 

Læs arket med "Fakta om uld" og kig nærmere på råulden - gerne gennem lup. Sammenlign evt. med et menneskehår.
Følg arbejdsgangen til "Filtning af vadefugle" og planlæg materialeforarbejdningen.
Det er godt at lave udendørs, da det sviner en del.

Man kan også vælge at nålefilte fuglen på det vådfiltede stykke bagefter.

Mål

Håndværk og design
Efter 3./4./5./6. klasse
Håndværk – forarbejdning: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

Håndværk og design (valgfag)
Efter 8./9. klasse
Håndværk – forarbejdning: Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer
Håndværk – materialer: Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
Fag
Håndværk og design
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Dyreliv
Varighed
1 dag
Skjul detaljer

Hjemme 45 min. - Ude to timer - Hjemme fire lektioner

 

Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Verdensmål
SDG
SDG
Besøgssteder

Filtning af vadefugle - arbejdsgang

Får ved vadehavet - hårsæk og uldfiber

Fakta om uld

Faktaark om strandskade

Faktaark om storspoven

Faktaark om præstekraven

Faktaark om den islandske ryle

Faktaark klyde

Vadehavets trækfugle