Vadehavets trækfugle

At rejse er at leve

Vadehavet er Danmarks internationale nationalpark fordi området har afgørende betydning for 12 – 15 millioner trækfugle på den Østatlantiske trækrute. Trækruten dækker en strækning fra syd til nord på godt 16.000 km, krydser mere end 30 lande og er dermed en af verdens vigtigste trækruter.

Trækfugle, er modsat standfugle, fugle der yngler et sted og overvintrer et andet. Ved Vadehavet er det især efterårets og forårets store flokke af vadefugle og gæs, der vækker opsigt, når de gør ophold her på deres rejse. Vadehavet har afgørende betydning som raste, fjerfældnings- og fouragerings område for trækfuglene. 

Hvorfor det er nødvendigt at forlade de varmere himmelstrøg og tage på træk til fx den arktiske tundra for at yngle, er der flere gode grunde til. Trækfuglene opsøger de områder, hvor der er flest ressourcer i form af føde. På den arktiske tundra, hvor pladsen er enorm er afstanden til artsfæller stor og derved mindskes risikoen for sygdomsspredning. Derudover er de barske vintre i yngleområderne også med til at reducere antallet af rovfugle og rovpattedyr. 

Endelig er der en tendens der viser, at standfuglene i bl.a. Afrika tolererer trækfuglene uden for yngletiden, men så snart standfuglene får yngleadfærd, bliver de intolerante over for trækfuglene og jager dem væk.

Vadehavet og trækfuglene

Verden over er nogle af de mest værdifulde naturområder tidevandsområder, hvor tidevandets pulsering giver solen mulighed for at opvarme den blotlagte havbund ved lavvande. På vadebunden og i vandet er der en gigantisk algeproduktion, som danner føden til bunddyrene (fx muslinger, orme, snegle og krebsdyr), og i vandet finder man et hav af rejer og småfisk, hvilket gør Vadehavet til et uvurderligt spisekammer for fuglene på den Østatlantiske trækrute.

Trækfuglenes fedtlager

Energiindtaget hos trækfugle er igennem deres liv to til fem gange så stort, som det de egentlig har brug for. Den overskydende energi bruges bl.a. til at holde varmen, at flyve de lange distancer, samt til at producere æg med.

Fugle er bedre til at lagre energi i deres fedtdepoter end pattedyr. Dette er en fordel da ét gram fedt frigiver mere en dobbelt så meget energi som et gram kulhydrater og samtidig binder mere end dobbelt så meget vand. Vandet har stor betydning for fuglene under trækket - især over ørkner, havet og bjergkæder. Det er derfor vigtigt, at trækfuglene når at opbygge deres fedtdepoter, mens de raster i Vadehavet. Mange trækfugle når ikke at samle føde nok til at opfylde deres behov i løbet af dagens lavvvande, så derfor fouragerer de også i løbet af natten. 

Distanceflyvere

Trækfugle er enten kort-, mellem- eller langdistance flyvere , hvilket bl.a. kan ses på fuglenes form, da de fugle der flyver længst er torpedoformede. 

Blandt kortdistancetrækkerne findes gråand og vibe som yngler i Danmark, men trækker til kysterne i Tyskland og Holland for vinteren. Edderfugl og strandskade er mellemdistanceflyvere da de yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa. Endelig har vi de absolutte langdistancetrækkere, som er de arktisk ynglende trækfugle som islandsk ryle, kobbersneppe og stenvender, som alle trækker til det tropiske Afrika for vinteren. 

Strandskade med unge. Strandskaden yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa.

Fuglene flyver i højderne

Fuglenes daglige flyveture foregår tæt på land, men når trækfuglene skal på rejse stiger de til store højder. Mindre fugle som snespurv trækker i op til en km højde, mens almindelig ryle, kobbersneppe og vibe trækker i 4-6 km højde. De større fugle som gæs, traner og storke flyver i op til 6-9 km højde. 

For at kunne flyve i så stor en højde, må fuglene kunne udnytte ilten bedre end mennesker, fx ved selv at medbringe den. Fuglene har op til ni lungeposer, men kan også bruge deres hule knogler til at oplagre ilt i. Ilten får derved en langsommere passage gennem fuglen og kan udnyttes optimalt.

Fjerene fældes og fornyes

Trækfuglene bruger ikke alene Vadehavet som spisekammer. Om foråret og efteråret kan man finde millioner af brugte fjer på strandengen, da fjer der har fløjet 4-7.000 km er slidte og skal fornyes. 

Fuglenes fjerfældningsstrategi er forskellig, idet vadefugle løbene skifter fjerene ud, mens edderfuglen ikke kan flyve i op til fem uger, mens den skifter svingfjerene.

Hvordan finder fuglene vej?

Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej, hvilket viser sig ved at trækfugleunger oftest lades alene på anden eller tredje dagen efter udklækningen. De må derfor begive sig på træk uden oplæring. 

Svaret på hvordan fuglene orienterer sig er langt fra klarlagt, men den nyeste forskning viser, at et område i fuglenes hjerne indeholder neuroner, der kan registre magnetfeltets retning og styrke, hvorved fuglene menes at kunne korrigere deres rute, hvis de kommer på afveje. 

Fuglenes orientering er dog sammensat af mange faktorer, da de også kan orientere sig efter solen, stjernerne, ved landekending, samt med deres lugtesans.

Oplev kæmpe sværmene

Det er svært at forstå, hvor mange 12-15 millioner trækfugle egentlig er, men de godt 40 forskellige fuglearter fordeler sig over bestande på over en million og ned til få hundrede individer. Kæmpesværme på tusinder af fugle, der glimter i solen som sølv, er ikke et usædvanligt syn ved Vadehavet. 

Dette kan man opleve ved at tage til Vadehavet og deltage i naturvejledernes mange forskellige ture fra marts til maj og igen fra august til oktober, men gæssene kan også opleves om vinteren. Tendensen er dog nu, at trækfuglene kommer tidligere og bliver lidt længere.

Klimaet & fuglene

Klimaændringerne påvirker også fuglene. Flere fuglearter kommer i dag tidligere end før i tiden og bliver længere fordi føden er mere tilgængelig og mere stabil end i deres yngleområde mod nord. Og nye fuglearter vil komme til. Tidevandet og havspejlet vil dog ændre sig de næste år, hvilket betyder mindre områder, der er tilgængeligt ved lavvande og derved færre havbundsarealer til at søge føde i.

Skrevet af Klaus Melbye, Vadehavscentret & Marco Brodde, Fiskeri- og Søfartsmuseet (2013). Redigeret af Klaus Melbye, Vadehavscentret (2025).