Se film - FADEBURET, Syvkålssuppen (forår)
Beskrivelse
Foråret er en særlig hård tid ved folk og fæ på Hvidinggården år 980. Fadeburet er tomt, maverne knurrer og der er lang tid til næste høst. Især morfar er meget svag, og mens Alva forbereder en ganske særlig suppe, gør Harald en stor opdagelse i laden.
Filmfortællingen FADEBURET handler om livet på en selvforsynende vikingegård ved Vadehavet i år 980. Vi følger Alva og hendes familie gennem et år og ser, hvordan deres liv helt afhang af årstidernes skiften og familiens forrådshusholdning. Foruden de mange praktiske opgaver på en storgård, berører filmfortællingen FADEBURET også samfundets sociale hierarki, det at være barn i vikingetiden, madkultur og traditioner.
Det tilhørende undervisningsmateriale drager paralleller til vores moderne liv og lægger op til en snak om f.eks. bæredygtig mad og madspild. Derudover kan filmserien anvendes i arbejdet med film som medie. Læs mere i det udarbejdede lærerark.
Filmserien FADEBURET er skabt af Ribe VikingeCenter med støtte fra Region Syddanmark og Kulturregion Vadehavet. Filmserien findes også på Ribe Vikingecenters hjemmeside sammen med andre gode film om vikingernes liv.
Mål
Madkundskab
Efter 4./5./6./7. klasse
Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed
- Råvarekendskab
- Bæredygtighed og miljø
Måltid og madkultur: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår
- Måltidskultur
Dansk
Efter 6. klasse
Fortolkning: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Undersøgelse
- Fortolkning
- Vurdering
Historie
Efter 6. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
- Kronologi, brud og kontinuitet
- Det lokale, regionale og globale
Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.
- Kildeanalyse
Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
- Historiske scenarier
- Konstruktion og historiske fortællinger
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund, og Verdensmål 12, Ansvarligt forbrug og produktion.
Sådan gør du
Se filmen FADEBURET Syvkålssuppen (afsnit 3:4), og arbejd efterfølgende med de dertilhørende arbejdsark:
- Opgaveark om filmen
- Tilbered et forårsmåltid
Benyt også gerne de generelle ark, som kan bruges til alle filmene i serien:
- Fremtiden i fortællingen om FADEBURET
- Kildekritik - spørgeskema til kilden
- Mere om vikingetid
- Film som medie
Besøg Hvidinggården på Ribe VikingeCenter
Filmene er optaget på Ribe VikingeCenter, hvor I kan besøge Hvidinggården, opleve bygningerne, haverne, dyrene og måske endda løbe ind i nogle af filmens karakterer.
Hvidinggården er en rekonstruktion af et storgårdsanlæg fra år 980, som arkæologerne har udgravet spor af i Gl. Hviding ved Vadehavet. Læs mere om Hvidinggården på Storgården år 980