Opgave
Introopgaver

Vadehavsord på tværs

Billede

Beskrivelse

Vadehavet strækker sig over tre lande: Danmark, Tyskland og Holland. I alle de tre lande lærer eleverne engelsk og tysk i skolen, men da tysk er modersmål for tyskerne, betragter man engelsk som det fælles Vadehavs-sprog – her er alle på lige fod.
Lad eleverne arbejde med de forskellige ord fra Vadehavet på engelsk og/eller tysk.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Sådan gør du

Del eleverne ind i grupper. Grupperne får til opgave at finde flest mulige vadehavsord til enkelte bogstaver eller grupper af bogstaver ved hjælp af ordbøger.

Herefter kan klassen lave deres egen Vadehavsordbog.

Man kan også vende opgaven om og lade eleverne finde ud af, hvad forskellige ord betyder. Det er sandsynligvis ikke muligt at finde alle ordene i almindelige ordbøger. Evt. kan det være en hjælp at bruge tysk-tysk ordbøger eller engelsk-engelsk ordbøger. Alternativt kan man bruge diverse leksika på det pågældende sprog, der arbejdes med. Brug også gerne internettet. 

Opgaven kan udbygges med en Vadehavs-ordkæde. I denne ordleg skal eleverne på skift nævne et Vadehavsord, der ikke allerede er blevet sagt. Ordene kan være enten på engelsk, tysk eller dansk. I kan evt. aftale, at man må mixe de tre sprog.
Hvis opgaven er for nem, kan den gøres sværere ved at eleverne kun må nævne ord som starter med slutbogstavet fra det foregående ord.

Fx: Fyldgrav-Vadehavet-Tidevand-Dige-Ebbe.

Hæng ordkæderne op i klasseværelset eller upload dem på en fælles platform.

 

Mål

Dansk
Efter 6. klasse

Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Fremstilling

Efter 9. klasse

Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

  • Fremstilling

Engelsk
Efter 7. klasse

Skriftlig kommunikation: Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk

  • Skrivning

Efter 10. klasse

Skriftlig kommunikation: Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk

  • Skrivning

Tysk
Efter 7. klasse

Skriftlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

  • Skrivning

 

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Engelsk
Tysk
Aktivitet
Indenfor
Fokus
Introopgaver
Varighed
1-2 timer
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Verdensmål
SDG
SDG

Vadehavsord på tværs