Opgave
Landskab

Landart ved Vadehavet

Landart

Beskrivelse

Landart er kunst i naturen, af naturens egne materialer.
Børnene laver (alene eller i grupper) kunstværker af det som de kan finde på vaden eller i marsken. Værkerne fotograferes og udstilles i børnehaven.

I en kunstordbog står:

”Landart er en kunstretning, der anvender jord, sten eller ler som materiale. Udførelsen og visningen kan finde sted såvel udendørs som indendørs. Værkerne kan have såvel permanent, som ikke-permanent karakter. LandArt opstod som bevægelse omkring 1969 i USA…”  

Oftest bruges naturmaterialer til landart, men også affald fundet ved stedet kan bruges.  

I denne opgave er der inspiration til forskellige typer landart i arbejdsarkene. 

Landart kræver dokumentation. Der lægges op til at fotos af de færdige værker udstilles i børnehaven. 

Forberedelse

  • Beslut hvor ved Vadehavet I skal arbejde
  • Undersøg tidevandet hvis der skal arbejdes med, hvordan tidevandet kan ændre værkerne. Se nærmere om tidevandet ved Vadehavet her.
  • Print arbejdsarkene eller vis billederne på en skærm.
  • Hvis I vil arbejde med mandalaer, kan I overveje at anskaffe en skabelon at arbejde ud fra
  • Skaf kameraer/mobiltelefoner med kamera
  • Skaf evt. små skeer, små skovle og knive
  • Skaf evt. adgang til computere når I er hjemme igen
  • Skaf evt. materialer til indramning
  • Find et passende sted til udstilling

Sådan gør du

  • Introducer genren Landart. Hertil kan arbejdsarkene bruges
  • Ved vaden eller i marsken arbejder børnene alene eller i grupper
  • Når værkerne er færdige fotograferes de
  • Der kan evt. arbejdes med tidevandet
    • Lad børnene skabe deres værker på vaden og fotografere, hvordan de udvikler sig, når tidevandet kommer
  • Udstil fotografierne af værkerne i børnehaven

Praktisk information

Målgruppe
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Natur, udeliv og science
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Landskab
Musik, kunst og litteratur
Varighed
1 dag
Skjul detaljer

Minimum 2 timer ude tid hjemme til redigering af foto, samt tid til at lave udstilling

 

Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

Landart ved Vadehavet

Landart mandala ved Vadehavet

Landart søstjerne ved Vadehavet