Opgave
Vadehavets kulturhistorie

Langli - en ø i Vadehavet - et storylineforløb

Foto fra Langli

Beskrivelse

I et storylineinspireret forløb arbejder eleverne med vadehavsøen Langli og livet på øen.
Det historiske perspektiv er i fokus og kilder inddrages og bearbejdes undervejs. 

Vi har taget afsæt i tankerne fra storylinemetoden, som i ”Storylinebogen” af Cæcilie Fankenberg og Erik Håkonsson, Kroghs Forlag defineres som:

"Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et central emne, men er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline".

Eleverne bliver ikke belært, men udfordret. De lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, reflektere, samtale og handle. De kommer i et fortællingsunivers til at arbejde med den virkelighed de kender, så de udvider deres forståelse af verden – understøttet af visualiseringen af deres forestillinger.

En vigtig pointe er, at eleverne hele tiden bliver klar over at deres egen kreativitet og argumenterede tænkning er værdifuld.

Sådan gør du

  • Lav evt. en aftale med en naturvejleder om et besøg på Langli (det er kun tilladt at besøge øen i perioden 16. juli-15. september)
  • Overvej om der skal skaffes et udvalg af bogmaterialer fra skolebibliotek eller Center for undervisningsmidler (CFU)
  • Print arbejdsarkene
  • På planlægningsskemaet finder du en kolonne med materialer, som du kan få brug for
  • Hav et udvalg af klippeklistregrej, stof, garn, pap, aviser mm. i klassen

Før besøget

Forslag til litteratur:

Tage Sørensen, Esbjerg indtil 1989 - i malerkunst og farver (side 30-47)
Lumino Forlaget 1989

Kirstine M. Olesen, "Øen Langli", Eget forlag 1940

Claus Sørensens erindringer I 1888 – 1910, Langli - dreng bliver fisker, 
Amtets tryk, Esbjerg 1973

Pia Sigmund, Børn i Danmarks historie 1872, Alinea 2005.
”Emanuel og Louise fra Nyboder”
”Ruth og Bjørn fra Sønderjylland”

Jonna Byskov og Marianne Keinicke, ”Der var forskel på folk” – tiden omkring 1900. Dansk i midten – lærervejledning
Alinea 2005

Mål

Dansk
Efter 6. klasse
Læsning: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge
Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer
Fortolkning: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
Kommunikation: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer

Billedkunst
Efter 5. klasse
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Historie
Efter 6. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

Natur og teknologi
Efter 6. klasse
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Billedkunst
Dansk
Historie
Natur/teknologi
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Vadehavets kulturhistorie
Varighed
Mere end 1 uge
Skjul detaljer

Op til 40 lektioner - alt efter hvor meget man fordyber sig.

 

Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Skjul detaljer

Hele året: Vær opmærksom på at der er begrænset adgang på Langli. Hvis man vil besøge øen, er der offentlig adgang i sensommeren.
Kontakt NaturKulturVarde eller Naturstyrelsen.

 

Storyline om Langli

Om Langli og de fem familier

Artikelsamling

Foto fra Langli

Baggrundsartiklen Livet på vadehavsøerne