Opgave
Dyreliv

Dissekér en fisk

Foto fra dissektionsvideo

Beskrivelse

I denne opgave kan I dykke ned i fiskenes forunderlige liv under Vadehavets overflade ved at gå hands-on i dybden med deres anatomiske opbygning. 

Se videoen nedenfor, og hør om fiskens ydre og indre opbygning med udgangspunkt i fisken helt (Coregonus lavaretus). Bliv guidet gennem en fiskedissektion, når naturvejlederen trin for trin viser og fortæller hvordan man gør. 

Vil I efterfølgende selv prøve kræfter med fiskedissektion, har vi lavet to versioner af anatomiske illustrationer af fisk, som kan bruges med eller uden navnene på organerne. Illustrationerne er lavet med udgangspunkt i en regnbueørred. Andre fisk er naturligvis også brugbare ifm. dissektion. 

I kan også inddrage nogle af faktaarkene og -videoerne om fisk på Mit Vadehav, hvis I vil have mere viden om specifikke fisk i Vadehavet. Fx er den stærkt udrydningstruede snæbelfisk interessant at dykke mere ned i. 

Forberedelse

Hvis klassen selv skal dissekere fisk:

  • Skaf fisk, arbejdshandsker og små sakse
  • Print oversigten over fiskens anatomi.

Et tip: Lad gerne fiskene være halvfrosne når eleverne skal dissekere dem. Det gør arbejdet lettere, og I undgår at organerne smatter sammen. 

Sådan gør du

Se filmen igennem i fællesskab én gang, stop ved fremmedord og uddyb, og aftal derefter i plenum, hvordan I vil foretage dissektionen. Et forslag kunne være at stoppe filmen efter præsentationen af hvert organ, så alle når at følge med.

Start filmen fra 1:46 minutter, hvor selve dissektionen går i gang, og tag arbejdshandskerne på - også i overført betydning.

Lad eleverne forsøge at udfylde navnene på den anatomiske tegning undervejs . Gennemgå de rigtige svar til sidst. 

Mål

Natur/teknologi
Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Efter 6. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
 

Biologi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Biologi
Natur/teknologi
Aktivitet
Indenfor
Fokus
Dyreliv
Vadehavet nu og frem
Varighed
1-2 timer
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Verdensmål
SDG

Anatomisk illustration af fisk til dissektion - med navne

Anatomisk illustration af fisk til dissektion - uden navne på organer

Faktaark om diverse fisk

Bestemmelsesark fisk

Læs mere om snæbelfisken på Nationalpark Vadehavets hjemmeside