Opgave
Landskab

Diger og kystsikring - byg selv et dige

Billede

Beskrivelse

Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Lad eleverne afprøve forskellige digekonstruktioner og diskuter efterfølgende resultaterne.

Forberedelse

Ude

  • Undersøg hvornår det er højvande det sted I skal besøge. Afprøv gerne forsøget, så I er sikre på at vandet når højt nok op, der hvor I har tænkt jer at eleverne skal bygge deres diger.

Alternativ

  • Find store plastikkasser og masser af sand. Sørg for vand via vandslanger eller store baljer.

På skolen

  • Kopier arbejdsarkene til det afsluttende arbejde hjemme i klassen.

Før besøget

Alternativ til Vadehavet: Bor I for langt fra vandet, er det muligt at bygge en model af stranden i store plastikkasser med sand eller evt. i skolens sandkasse. Lad eleverne bygge deres diger her. Efterfølgende kan tidevandsbølgen illustreres ved, at I forsigtigt hælder vand i den ene ende af kassen.

Under besøget

Tag til Vadehavet ca. 2 timer før højvande.

Tag udgangspunkt i hvor vandet er når I kommer ud til Vadehavet, og bevæg jer tættere land, hvor der er stadig er tørt. Her kan I bygge digerne. (OBS! det er meget forskelligt fra lokation til lokation hvor hurtigt vandet kommer, så derfor vil det være forskelligt hvor mange meter man skal bruge. Prøv jer evt. frem). 

Brug billederne af digebørsterne og digerne til at tale med eleverne om, hvordan digerne førhen blev bygget og senere forstærket.

Lad eleverne bygge diger på en række ud mod det stigende vand – gerne lidt forskudt – så vandet tager et dige ad gangen efterhånden som vandet stiger.

Brug evt. forskellige materialer: fx. sten, ler, planter, sand.

Før vandet kommer, skal grupperne gætte på hvilken af bygningsværkerne der holder bedst, og hvorfor.

Lad evt. eleverne passe deres dige i en time, mens vandet stiger.

Efter besøget

Hjemme i klassen arbejdes der videre med oplevelserne. Lad eleverne undersøge hvordan digerne langs kysten er bygget osv. Se arbejdsarket.

Mål

Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Geografi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

Naturfag
Efter 10. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag

Praktisk information

Målgruppe
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Geografi
Natur/teknologi
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Landskab
Tidevand
Varighed
1 dag
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

Billeder af digebørster og diger

Diger og kystsikring evaluering

Oversigtskort over diger i Vadehavet

Baggrundsartikel om diger i Vadehavet