Opgave
Dyreliv

Fødekædestratego

Billede

Beskrivelse

Eleverne lærer på egen krop, hvordan fødekæder kan hænge sammen og hvordan en katastrofe kan ændre et økosystem.

Mål

Natur/teknologi
Efter 6. klasse

Modellering: Eleven kan designe enkle modeller

  • Natur og miljø

Biologi
Efter 9. klasse

Perspektivering: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

  • Økosystemer

Idræt
Efter 7. klasse

Idrætskultur og relationer: Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer

  • Samarbejde og ansvar

Naturfag

Efter 10. klasse

Perspektivering: Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

  • Natur
  • Naturgrundlag og levevilkår

 

Forberedelse

  • Udskriv spillekortene i to kopier på to forskellige farver papir og klip derefter kortene ud
  • Markér en bane på mindst 100 meter – gerne inde mellem træer og buske, så der er noget at løbe rundt om. Markér desuden to baser - et til hvert hold
  • Spillet kan også afvikles i gymnastiksalen. Her bruges stregerne på gulvet som baser.

 

Sådan gør du

Det er en god idé at begynde spillet med at tale om fødekæder. Hvad er en fødekæde og hvordan fungerer de? Giv nogle eksempler.

Eleverne deles i to hold. Hvert hold tildeles en base, der ligger mindst 100 meter fra hinanden, og der udvælges en holdleder. Holdlederen får udleveret holdets spillekort og er nu ansvarlig for at hvert holdmedlem altid har et kort i hånden, og dermed mulighed for at være med på banen. Før spillet fløjtes i gang ,er det en god idé at lade holdet lægge en slagplan.

Når spillet begynder gælder det om at stjæle kort fra hinanden. Når man møder/fanger en modstander og rører ved vedkommende, skal begge vise deres kort frem. Den der har det højeste kort vinder og får den andens kort. Når dysten er overstået, skal begge vende tilbage til deres holdleder. Vinderen skal aflevere det erobrede kort, og taberen skal have udleveret et nyt kort. 

Katastrofekortet har sine egne regler.
Holdene slår om hvem der skal starte med kortet. Katastrofekortet vinder over alle andre kort, men når man har brugt kortet overfor modstanderen, skal man aflevere kortet til den man har slået. Han/hun er nu den nye katastrofe.

Spillet slutter når der fløjtes af, eller når et hold har tabt alle sine kort. 

Spillet kan gøres længere ved at du printer dobbelt så mange spillekort ud, så hvert hold i stedet får 54 kort. Men husk at der kan kun være ét katastrofekort i spillet.

Det er en god idé at afslutte spillet med igen at snakke om fødekæder.

 

Praktisk information

Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Idræt
Natur/teknologi
Aktivitet
Bevægelse
Indenfor
Udenfor
Varighed
2-4 timer
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

Livet på vaderne

Spille kort