Opgave
Planteliv

Fotosynteseforsøg med kiselalger

Foto af vadeflade med luftbobler fra kiselalgernes iltproduktion

Beskrivelse

Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

CO2 + H2O -> C6H12O6 + O2

Forberedelse

  • Planlæg en tur til Vadehavet. Det skal være lavvande, når I er der. I kan bruge fanen Tidevand som hjælp til planlægningen.
  • Medbring et syltetøjsglas med låg og en ske pr. gruppe.

Sådan gør du

Før turen:

  • Se filmen 'Kiselalger i Vadehavet', og kombiner gerne denne opgave med de andre opgaver om kiselalger. 

Fotosynteseforsøg:

  • Gå ud på vaden ved lavvande og skrab et tyndt lag sand af havbunden – ca. 4 mm. Det er nemlig her kiselalgerne primært lever.
  • Læg sandet i bunden af glasset og fyld det helt op til kanten med havvand.
  • Lad glasset stå i så meget sollys som muligt i mindst en times tid.
  • Kig herefter på glasset. I vil se at vandet nu er fyldt med små bobler. Det er bobler af den ilt, som kiselalgerne har produceret ved fotosyntesen.

Det samme vil ske, hvis I lægger et stykke blæretang i et glas med havvand. Dette er endnu mere effektivt end forsøget med kiselalger.

Nogle gange kan man faktisk se iltbobler fra kiselalgerne direkte på havbunden når der er meget sol om sommeren. 

Mål

Natur/teknologi
Efter 6. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
Modellering: Eleven kan designe enkle modeller

Biologi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi

Praktisk information

Målgruppe
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Natur/teknologi
Aktivitet
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Planteliv
Varighed
2-4 timer
Periode
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
Verdensmål
SDG

Faktaark om kiselalger

Bestemmelsesark kiselalger

Baggrundsark om kiselalgers livsstrategier