Hvor mange?

Bestem dig for et område ved Vadehavet og undersøg tidevandstabellen på www.dmi.dk

Find følgende materialerne

• Prøvetagningsrør (10 cm i diameter og 40 cm i længden)
• Tragte
• Sigter (max 1,0 mm maskestørrelse)
• Syltetøjsglas med tætsiddende låg (0,5 l)
• Papir og blyant (ikke kuglepen)
• Greb til at grave et hul til at vaske prøverne
• Petriskåle
• Fotobakker
• Pincetter
• Stereolupper

Skal du have hjælp af en naturvejleder til denne opgave skal han/hun bookes i god tid.

Vælg et område der ikke er for blødt, og tjek tidevandstabellen på www.dmi.dk.
Det skal være lavvande og helst faldende vand, når I skal ud og tage prøver.

Del klassen op i grupper og udstyr hver gruppe med et prøvetagningsrør, en sigte med maskestørrelse på 1,0 mm (eller mindre), en tragt og et antal syltetøjsglas, der matcher antallet af prøver gruppen skal tage. Hvert glas forsynes med en etiket hvorpå lokaliteten og prøvenummer for prøvetagningen skrives med blyant.

Prøvetagning på vaden:

Ved prøvetagning presses prøverøret ca. 25 cm ned i vaden. Indholdet i røret hældes over i sigten og sandet skylles fra i en lille vandpyt. Grav evt. selv et lille hul i vaden til at skylle prøverne i. Sandet uden på røret må ikke komme med ned i sigten, så børst det forsigtigt af først. Når prøven er sigtet hældes indholdet fra sigten over i et syltetøjsglas vha. tragten, og på et stykke papir noteres gruppens navn, prøvetagningssted (evt. GPS-koordinater) og nummeret på prøven, hvorefter papiret hæftes til glasset. Husk at hælde lidt havvand ned i glasset også. 
Der skal tages mindst tre delprøver på et prøvetagningssted for at kunne beregne et gennemsnit af artsrigdommen. Før hver ny prøve der tages, er det vigtigt at sikre sig, at prøvetagningsrøret er helt rent indvendigt.

Ved denne form for prøvetagning når man ikke nødvendigvis ned til sandormene. Vil I også estimere antallet af sandorm i vadefladen, kan I benytte opgaven: "Hvor mange sandorm?"

I biologilokalet:

Prøverne sorteres og forskellige arter placeres i forskellige petriskåle. Tomme muslingeskaller kasseres. Sneglene lægges i fotobakke med lidt saltvand for at skille de levende fra de døde. Tæl kun dem der bevæger sig efter 10 min. Dyndsneglene sorteres i levende og døde (snegle med hvidlige og grå skaller er døde).

I sandrørene bor børsteormen pygospio. Tjek alle sandrør under stereoluppen og brug underlyset. Rørene rykkes i stykker med pincet og ormene tages fra i nye petriskåle. Når pygiospio skal tælles, tæl da kun hovederne. Mange af ormene er sandsynligvis blevet revet over.

Hvis I ikke når at sortere alle prøverne på én dag, kan I sætte dem i køleskabet (dog max 1 døgn). Ved længere tids opbevaring skal prøverne konserveres i alkohol.

Når alle prøverne er sorteret og talt, føres resultaterne ind i arbejdsskemaet og det er nu muligt at beregne antallet af arter pr. kvadratmeter. Efterfølgende kan I gange antallet op med Vadehavets samlede antal kvadratmeter.

Biologi
Efter 9. klasse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

• Økosystemer

Matematik
Efter 9. klasse

Matematiske kompetencer: kompetencer Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik

• Problembehandling

Naturfag
Efter 10. klasse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag

• Undersøgelser i naturfag
• Natur
• Naturgrundlag og levevilkår

Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i naturfag

• Natur
• Naturgrundlag og levevilkår

Perspektivering: Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

• Natur
• Naturgrundlag og levevilkår

Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold

• Formidling
• Ordkendskab