Opgave
Dyreliv

Lær om strandskaden og præstekraven

Strandskade og præstekrave

Beskrivelse

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så børnene kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Forberedelse

  • Print fortællebogen (Vælg indstillingen "Booklet" - så bliver det til et lille hæfte)
  • Print faktaarkene og malebogssiderne
  • Skaf farver
  • Laminer evt. arkene
  • Skaf wc-ruller og tape
  • Beslut hvor I vil tage hen
  • Tjek tidevandet - Ta’ på tur når det er lavvande
  • Book evt. en tur på vaden med en naturvejleder

Sådan gør du

  • Læs fortællebogen "Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle" højt for børnene i børnehaven
  • Tal om tekst og billeder
  • Suppler med viden fra faktaarkene
  • Lav evt. "kikkerter" af wc-ruller

Under besøget

Tag til Vadehavet og kig efter fugle i wc-rullekikkerter.
Lyt til Vadehavet og fuglene. Læg jer ned med lukkede øjne og lyt til Vadehavets- og fuglenes lyde. Når I har lyttet et stykke tid, kan I tale om hvem der har hørt hvad. Det kan være planter der hvisler i vinden, lyde fra havet eller fra fugle og selvfølgelig jeres egne bevægelser.

 

Efter besøget

Læs fortællebogen "Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle" højt for børnene igen
Tal om tekst og billeder og lad børnene supplere med deres viden
Farvelæg fuglene på malebogssiderne

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14 - Livet i havet og Verdensmål 15 - Livet på land. 

 

Praktisk information

Målgruppe
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Natur, udeliv og science
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Dyreliv
Varighed
2-3 dage
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Skjul detaljer

Strandskaden ses hele året i Vadehavet.

Præstekraven ses fra marts til september.

 

Verdensmål
SDG
SDG

Fortællebogen om Skalle og Pelle

Fuglenæb og tilpasning

Malebogssider Strandskade og Præstekrave

Mit Vadehav Malebog

Faktaark Strandskade

Faktaark Præstekrave

Livet på vaderne