Opgave
Vadehavet kan spises

Vadehavet kan spises - Kveller

Kveller på strand

Beskrivelse

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Man skal bruge kveller mens den er frisk og grøn, og ikke når den antager en rødlig farve sidst på sommeren.

Tag på tur til Vadehavet og pluk kveller og lav kvellersalt eller kvellertærte.

Forberedelse

  • Planlæg hvor I vil tage hen ved Vadehavet
  • Lav evt. en aftale med en naturvejleder
  • Medbring poser eller kurve
  • Beslut om I vil lave salat, æggemad med kveller, kvellersalt eller kvellertærte.

Print:

  • Opskrifter på kvellersalt eller kvellertærte
  • 'Faktaark om kveller'
  • Evt. 'Faktaark om tidevand'

Sådan gør du

  • Forbered eleverne, så de har viden om kveller og planter ved Vadehavet, fx ved at se Naturnørds lille film om kveller
  • Tag på tur til Vadehavet
  • Pluk en pose eller en kurvfuld kveller. Man skal bruge kveller mens den er frisk og grøn, og ikke når den antager en rødlig farve sidst på sommeren
  • I må plukke til eget forbrug
  • Brug evt. kveller i mindre stykker som drys på en salat eller som pynt på en æggemad
  • Lav kvellersalt eller kvellertærte.

Mål

Børnehaveklasse
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
Matematisk opmærksomhed: Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer

Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Madkundskab
Efter 4./5./6./7. klasse

Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed
Madlavning: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen
Måltid og madkultur: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

Madkundskab - valgfag 
Efter 7.-8./8.-9. klasse 
Fødevarebevidsthed: Eleven kan foretage begrundede valg 
Madlavning: Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse.

Madværkstedet
Efter 10. klasse
Mad og sundhed: Eleven kan træffe begrundede valg ift. fremstilling af sund mad til udvalgte målgrupper

 

Praktisk information

Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Madkundskab
Natur/teknologi
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Vadehavet kan spises
Varighed
1 dag
Skjul detaljer

Beregn tid til en tur til Vadehavet ved lavvande.

Kvellersalt: Tørretid for kvelleren: ½ time

Produktion af kvellertærte: 1½ time

 

Periode
April
Maj
Juni
Verdensmål
SDG

Faktaark - Kveller

Opskrift på kvellertærte

Kvellersalt

Hvad er tidevand?

Bestemmelsesark - Vadehavets Planteliv

Baggrundsartikel om Kosttraditioner ved Vadehavet