Vadehavet som verdensarv - Rollelæsning og to-kolonne-notat
Beskrivelse
Der er findes en del foldere og tekster om Verdensarv Vadehavet. Lad eleverne læse disse tekster grundigt. Enten i grupper ved at bruge CL-strukturen 'Rollelæsning', eller ved at arbejde med at skrive notater om tekstens indhold i et 'To-kolonne-notat'.
Forberedelse
- Læs teksterne og beslut hvilke tekster eleverne skal læse
- Beslut, hvilke tekster der skal læses med rollelæsning
- Beslut, hvilke tekster der skal læses, mens eleverne arbejder med to-kolonne-notat
- Print arbejdsark
- Afmærk evt. afsnit i tekster til rollelæsning.
Sådan gør du
Tal med eleverne om at anvende forskellige læseteknikker.
De skal kunne:
- Danne sig et overblik over den faglige tekst
- Finde en bestemt oplysning i den faglige tekst
- Nærlæse en tekst med fokus på forståelse af indholdet
Tal med eleverne om læseformål, valg af læseteknik og at de skal arbejde med den sidste læseteknik.
Rollelæsning
- Inddel eleverne i firemandsgrupper
- Lad eleverne læse foldere og tekster om Verdensarv Vadehavet med brug af CL-strukturen 'Rollelæsning'
- Eleverne lægger rollelæsningsarket på bordet midt i gruppen
- Oplæser – læser en stykke af teksten
- Referent – genfortæller den læste tekst med egne ord
- Ord-forklarer - Finder de svære ord og udtryk, og prøver at forklare dem. Gruppen må gerne hjælpe
- Multimodal-læser – forklarer evt. tabeller, illustrationer mv.
- Rollerne roterer med uret, og i næste runde starter sidemanden med at læse teksten osv.
To-kolonne-notat
- Sørg for, at alle elever har et to-kolonnenotat foran sig
- Læreren skal også have et to-kolonnenotat på tavlen
- Læs et lille afsnit op af fagteksten i klassen
- Tal om forslag til, hvad overskriften kan være, og beslut så sammen, hvilken overskrift der passer bedst til teksten
- Skriv overskriften i notat
- Læs afsnittet op igen
- Eleverne forklarer til deres sidemand, hvad afsnittet handler om
- Tal sammen i klassen om hvordan I har forklaret teksten med egne ord
- Beslut sammen i klassen, hvad der lyder bedst og skriv teksten op på tavlen samt i elevernes to-kolonne-notat
- Fortsæt på samme måde… først på tavlen og dernæst individuelt eller i par
- Lav en fælles opsamling, hvor I forholder jer til både teksternes indhold og arbejdsformen.
Mål
Dansk
Efter 10. klasse
Læsning: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst
- Afkodning
- Tekstforståelse
Kommunikation: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer
- Dialog
- Sproglig bevidsthed
Biologi
Efter 9. klasse
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi
- Faglig læsning og skrivning
Geografi
Efter 9. klasse
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi
- Faglig læsning og skrivning
Naturfag
Efter 10. klasse
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold
- Formidling
- Ordkendskab




