Vadehavets mikroskopiske liv
Beskrivelse
Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle.
Denne opgave giver værktøjerne til at gøre det mikroskopiske liv, der som navnet antyder er mikroskopisk småt, mere håndgribeligt. Her finder du en beskrivelse af, hvordan klassen kan indsamle planktonprøver ved Vadehavet til undersøgelse på skolen. Du finder også faktaark med baggrundsviden om forskellen på plante- og dyreplankton, samt bestemmelsesark for det mikroskopiske liv.
Opgaven giver tillige et godt afsæt til at dykke ned i Vadehavets fødekæder og økosystem.
Mål
Natur/teknologi
Efter 6. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
- Natur og miljø
Biologi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
- Økosystemer
- Evolution
- Celler, mikrobiologi og bioteknologi
Naturfag
Efter 10. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag
- Undersøgelser i naturfag
- Natur
- Naturgrundlag og levevilkår
Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i naturfag
- Natur
- Naturgrundlag og levevilkår
Perspektivering: Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
- Natur
- Naturgrundlag og levevilkår
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold
- Formidling
- Ordkendskab
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14, Livet i havet.
Forberedelse
Skaf følgende materialer:
- Små glas med låg - to pr. gruppe
- Teskeer
- Plankton-net inkl. flaske til nettet
- Dunk til rent havvand, til laboratorieforsøget
- Kamera - evt. på mobiltelefon
- Objektglas
- Dækglas
- Mikroskoper
- Pipetter
Print et baggrundsark og et arbejdsark pr. elev
Print et sæt bestemmelsesark pr. gruppe
Planlæg en tur til Vadehavet. Undersøg tidevandsforholdene, så du ved om det er høj- eller lavvande, når I tager afsted. Det har betydning for hvilken type plankton I kan få fat i.
Overvej at inddrage de øvrige opgaver om mikroskopisk liv. Se links nederst på siden.
Før besøget
Forbered eleverne på turen til Vadehavet ved at tage en indledende snak om det mikroskopiske livs rolle i en fødekædesammenhæng.
Lad eleverne læse baggrundsarket om plankton i grupper, eller hver for sig. Saml op i klassen, så eventuelle tvivlsspørgsmål bliver besvaret inden turen.
Under besøget
Tag eleverne med til Vadehavet og lad dem i mindre grupper opsamle mikroalger fra den tørlagte vadeflade og fra vandsøjlen på følgende vis:
Vadeflade: Udlever små syltetøjsglas med låg til grupperne, og lad dem forsigtigt skrabe det øverste lag (2-3 mm dybde) af et vilkårligt stykke vadeflade op i et glas. Til undersøgelsen skal der bruges ca. så meget som en pakke gær fylder. Sæt låg på glasset og tag det med hjem.
Vandsøjle: Ved hjælp af et plankton-net kan algerne i vandsøjlen opsamles. Lad eleverne trække nettet gennem vandet uden at det rører bunden. Derved opsamles algerne i vandet i flasken på plankton-nettet. Vandprøven fra flasken overføres derefter til en glas- eller plastflaske med låg. Lad eleverne forstå, at opsamling af mikroalger skal gøres meget omhyggeligt.
Nu kan I vende tilbage til skolen og undersøge prøverne i mikroskop. Prøverne kan dog også opbevares nogle dage.
Er I specifikt interesserede i at undersøge kiselalger, kan det være en fordel at have prøven stående i sollys i vindueskarmen et par dage. Så vil kiselalgerne nemlig formere sig, og der vil være meget mere at se på i prøven. Se filmen om kiselalger og suppler gerne med opgaven om kiselalger, som du finder et link til nederst på siden. Skal I se på dyreplankton og vil opbevare prøven et par dage, skal prøven opbevares ved nogenlunde samme temperatur som havvandet på indsamlingstidspunktet - fx i et køleskab.
Efter besøget
Lad eleverne kigge på algerne fra henholdsvis vadefladen og vandet på følgende måde:
- Ryst forsigtigt glasset med alger fra vandsøjlen og sug et par dråber vand op med en pipette.
- En vanddråbe lægges på et objektglas og dækkes med et dækglas. Kig på prøven i mikroskopet 100x og øg til 400x, når der er fundet noget at se nærmere på.
- Fra glasset med alger fra bunden, hældes først lidt havvand i. Ryst glasset så alger, sand og mudder blandes godt. Sug et par dråber op med pipetten og læg en dråbe på et objektglas med et dækglas over. Kik på prøven i mikroskopet. Start med den mindste forstørrelse. Når du har fundet algerne kan du øge forstørrelsen til 100x og 400x.
- Lad eleverne kigge på de to prøver og lad dem tegne algerne.
- Brug gerne bestemmelsesarkene "Vadehavets mikroskopiske liv - kiselalger og dyreplankton" til at undersøge, om I kan artsbestemme nogle af de fundne alger.
Praktisk information
Se flere detaljer
Bedst fra juni til september.