Opgave
Dyreliv

Sæler ved Vadehavet

Spættet sæl

Beskrivelse

Ved Vadehavet kan man være heldig at se sæler. De er fredede og ligger ofte på sandbanker flere steder langs kysten, når de ikke er ude for at jage føde. Sælerne er øverste led i fødekæden i Vadehavet.

Her er opgaver, som giver eleverne faktaoplysninger samtidig med, at der er lagt op til bevægelse og forundring. Opgaverne kan laves på skolen eller under et besøg hos en af formidlingsinstitutioner der har forløb om sæler. Opgaverne er tænkt som et forløb, men man kan selv vælge opgaver til eller fra som det passer. Denne opgave kan suppleres med andre sæl- og fødekædeopgaver.

Forberedelse

Print følgende ark:

  • Grublespørgsmål
  • Fortællebog
  • Evt. Grublebilleder
  • Grublebilleder - tekst
  • Faktaark
  • Svar med kroppen
  • Nøglebegreber

Planlæg gerne en tur ud af huset - til Vadehavet eller en af formidlingsinstitutionerne ved Vadehavskysten. 

Sådan gør du

Vis og tal med eleverne om grubletegningen med talebobler for at aktivere deres forforståelse og afklare hvad de ved inden forløbet starter.

Eleverne makkerlæser fortællebogen om spættet sæl og gråsæl. De skiftes til at læse sælernes replikker, og kommer dermed igennem centrale fagord og begreber.

Læs højt eller suppler fra faktaarkene om de to sælarter.

Vis eleverne grublebillederne eller print dem. Tal om billederne ud fra den tekst, som er vedlagt opgaven.

Eleverne undersøger årshjulene for de to sælarter og sammenligner deres cyklus. Det kunne man bruge Cooperative learning strukturen Tænk-Par-Del til.

TÆNK - Eleverne kigger på årshjulene alene i 2 minutter og sættes i gang med spørgsmålet: "Hvad lægger du mærke til?"

PAR - I par snakker eleverne om, hvad de har lagt mærke til på årshjulene. De skal skiftes til at fortælle et svar.

DEL - Nu tager de ”bordet rundt” og deler med hinanden i 4-mandsgrupper eller man deles i en klassesamtale.

Eleverne kan efterfølgende lave en tegneserie, hvor de illustrerer de to sælers cyklus med 5 billeder.

Læs historien "Svar med kroppen" højt for eleverne, mens de står med rimelig plads omkring sig. Opgaven er en sandt/falsk historie, hvor eleverne svarer med kroppen.

Eleverne kan efterfølgende eventuelt skrive dialogbaserede tekster med faktaoplysninger. 

Mål

Børnehaveklasse
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på

Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Kommunikation: Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller

Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger
Kommunikation: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger

Praktisk information

Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Aktivitet
Bevægelse
Ekskursion
Indenfor
Udenfor
Fokus
Dyreliv
Varighed
2-3 dage
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Verdensmål
SDG

Grublespørgsmål - sæler

Grublebilleder - sæler

Grublebilleder - sæler - tekst

Svar med kroppen

Fortællehistorie

Årshjul for den spættede sæl

Årshjul for gråsælen

Faktaark om Spættet sæl

Faktaark om Gråsælen

Baggrundsartikel om Vadehavets sæler