Fårets maver

Får ved Vadehavet - Vi ser på maver, muler og klove

Opgaven

Eleverne lærer hvordan fårene afgræsser digerne og forlandet ved Vadehavet. Eleverne lærer hvordan får græsser og hvordan en drøvtyggermave fordøjer planter.
Opgaven passer sammen med de andre opgaver om "Får ved Vadehavet".

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Sådan gør du

Hjemme
Arbejd med fårets drøvtyggermaver, mule og klove med udgangspunkt i artiklen ’Får ved Vadehavet’, som findes på to læseniveauer.
Uddel tekster og billeder med får. Lad eleverne læse teksten højt evt. med makkerlæsning eller benyt evt. rollelæsningsstrukturen fra ’Cooperative learning’.
Vis tegningerne af fårets drøvtyggermave, mule og klove.

Rollelæsning
Inddel eleverne i firemandsgrupper.
Lad eleverne læse artiklen med brug af CL-strukturen rollelæsning. Eleverne lægger rollelæsningsarket på bordet midt i gruppen:
1. Oplæser – Læser en stykke af teksten
2. Referent – Genfortæller den læste tekst med egne ord
3. Ord-forklarer - Finder de svære ord og udtryk og prøver at forklare dem. Gruppen må gerne hjælpe
4. Multimodal-læser – Forklarer evt. tabeller, illustrationer mv.

Rollerne roterer med uret, og i næste runde starter sidemanden med at læse teksten osv. 

Ude

  • Iagttag græssende får og stil spørgsmål til eleverne om dem
  • Iagttag får der tygger drøv
  • Læg jer ned i græsset og mærk jeres egen mave og snak om, hvordan vi spiser, tygger og fordøjer maden
  • Stil spørgsmål til hvordan fårenes tramp påvirker digerne?
  • Prøv at trampe i græsset. Kan vi se vores egne tramp i græsset?
  • Stil spørgsmål til elevernes forståelse af digernes funktion og vedligehold.

Hjemme

  • Eleverne laver fårets drøvtyggermaver, mule og klove i logbog/hæfte vha. tegning eller bygger en model af fx modellervoks

Lad eleverne tegne et dige med græssende får, som evaluering på forløbet. Stil krav til detaljerne om dyrets bl.a. mund og klove. Der er små hjælpetegninger på arbejdsarket.

Mål

Natur/teknologi
Efter 4. klasse

Modellering: Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

  • Mennesket

Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

  • Teknologi og ressourcer
Arbejdsark

Får - faktaark

Får - klove og maver

Får - mund og tænder

Får - rollelæsning

Tegn et dige med får