Kveller

Byg en vadehavshave

Opgaven

Prøv at bygge en lille vadehavshave med strandplanter hjemme på legepladsen. Besøg evt. Vadehavet inden I går i gang. Salttålende planter eller sukkulenter kan købes på en planteskole.

Forberedelse:

  • En tur til Vadehavet
  • En tur til planteskolen
  • Der skal bruges et lille soleksponeret sted på legepladsen
  • Sand, brug evt. det gamle sand fra sandkassen. Sandet må gerne være iblandet lidt jord
  • Skaf spader og trillebør

Sådan gør du

Før I bygger en vadehavshave – skal I på tur til Vadehavet.
Her kan I få kendskab til nogle af de planter, der gror på marsken/strandengen. I arbejder med planterne ved at prøve de forskellige planteaktiviteter, der er foreslået at supplere denne opgave med. Herved får I snakket om de specielle forhold og levevilkår som planterne har tæt på Vadehavet.

I får kendskab til de planter, der kan klare at vokse, hvor det blæser meget, og hvor der skyller saltvand ind over planterne ved forhøjet vandstand.

På jeres tur ved Vadehavet skal I kigge på jordbunden. I kan undersøge jordbunden ved at lave enkelte gravestik ned for at undersøge jordlagene. Det kan være marsk, som er meget lerholdig eller det kan være steder, hvor der er sten, grus eller overvejende sand.

Efter besøget

Byg en vadehavshave med strandsand, køb planter på planteskolen, plant ud og pas haven. For at gøre det let at anlægge en vadehavshave, skal I benytte strandsand. En del af vadeplanterne er tilpasset til at klare sig ved både marsk og strand.

Når I anlægger haven er 1 til 1,5 m2 en god størrelse. Anlæg evt. haven som et højbed. For at få den lille have til at fungere, skal I tage lidt tang med hjem fra Vadehavet, da det giver gode vækstbetingelser for de fleste af planterne.

Tag gerne på planteskolen og køb planter som fx engelsk flettegræs, strandasters, strandmalurt, marehalm og spartina. Spørg efter sukkulente planter, som fx bidende stenurt.
Har I godt med plads kan I plante den hjemmehørende danske klitrose, Rosa Pimpinellifolia.

Prøv at samle frø ved Vadehavet om efteråret og få frøene til at spire i jeres lille have.

Tag fotos af planterne hver uge, så kan i følge udviklingen af jeres vadehavshave.

Kan suppleres med følgende opgaver