Vadehavet på spil er en app, der handler om dyrelivet i den danske del af Vadehavet. Gennem små sjove interaktive aktiviteter får du en masse viden om de forskellige arter, fra blåmuslinger og østers til vadefugle og krabber.
Du kan prøve at fange sandormenes bagender, samle plankton med dyndsneglens slim eller tage på rejse med parasitten fra det ene dyr til det andet. Vadehavet på spil er et spændende bud på, hvordan en digital fagbog kan se ud.
App'en er udviklet af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Den henvender sig til børnefamilier, og kan derfor også fint anvendes med børnehavebørn. Det er muligt at afprøve app’en i udstillingen på museet.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14, Livet i havet.